Mød EG på Folkemødet
15. juni 2019

Lørdag: Vær med, hvor EG er på Folkemødet

Folkemødet er stedet hvor alle mødes med alle. Så EG og KMD har benyttet lejligheden til at lave et fælles arrangement på KMD's faste scene, Databasen. 
 
Det foregår fra klokken 12:00- 13:00 hvor direktør for Borgernære Softwareløsninger, Mette Kaagaard, KMD og VU's formand Jakob Sabroe dyster på holdninger til digitalisering med EG's divisionsdirektør, Johnny Iversen og IT-ordfører for Liberal Alliances Ungdom, Mikkel Tegen Møller Nielsen.
 
Moderator på arrangementet er Jan Gintberg.
 

Selvbetjeningsdebat på IT-Paratskibet

Sidst på dagen vender vi tilbage til vores egen base på IT-Paratskibet i havnen med en debat om digitale selvbetjeningsløsninger, hvor vi fra klokken 16:30 til 17:30 diskuterer spørgsmålet: Hvordan undgår vi digitale A og B-hold?

 
Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden og derfor skal borgerne have tilbudt digital service i verdensklasse. Sådan hedder det oplægget, Digital service i verdensklasse, der er en del af initiativerne i  Sammenhængsreformen. 
 
Målet er at skabe en mere sammenhængende offentlig sektor, som sætter borgeren i centrum for den offentlige velfærd. 
 
Redskaberne til en øget digitaliseringsgrad er blandt andet nemme og brugbare selvbetjeningsløsninger. 
 
Det ser alt sammen pænt ud. På papiret, for den grimme sandhed er, at man netop på grund af øget digitalisering af det offentlige risikerer at ekskludere en stor gruppe analoge medborgere. For hvordan er det lige man som udviklingshæmmet håndterer en digital signatur? Hvordan skal den hjemløse misbruger logge ind på hjemmesiden med sit NemId fra en ikke-eksisterende smartphone? Og hvad med de unge, som faktisk slet er så digitale, som vi tror?
 
Paneldeltagere:
• Professor Kim Normann Andersen, CBS
• Teknologikritiker Anders Kjærulf, Analogiseringsstyrelsen
• Manager Mikkel Winther, EG
• Direktør Bo Mollerup, Socialt Lederforum
 
Moderator på debatten er journalist Rasmus Mark Pedersen.
 
Uanset om du får set vores debatter, så vil vi altid gerne i dialog med andre. Du kan derfor altid finde os ved enten at henvende dig på IT-paratskibet eller på OPS-Scenen.
 
Du kan både før og under Folkemødet få fat i os ved at kontakte communication manager Per Roholt på +20609736.
 
Vi ses da på Bornholm!