EG A/S - En af Skandinaviens største softwarevirksomheder
16. januar 2019

EG konsoliderer position med opkøb af ClinicCare

EG positionerer sig endnu stærkere i markedet, når det kommer til at udbyde branchetilpassede løsninger til sundhedssektoren. Det sker efter et opkøb af it-systemet ClinicCare.

Opkøbet gør EG i stand til at levere løsninger til endnu flere faggrupper inden for sundhedssektoren, da systemet er udviklet til psykologer, kiropraktorer, fodterapeuter, fysioterapeuter og læger.

"Vi har længe gerne villet inkludere ClinicCares stærke løsninger i vores forretning bestående af branchetilpassede løsninger. Med opkøbet af ClinicCare udvider vi vores i forvejen solide katalog af løsninger inden for sundhedssektoren til at inkludere flere fagspecialer. Alle disse specialer har forskellige krav og behov, og vi er overbeviste om, at vi kan udnytte vores erfaring til at investere yderligere i løsningerne for at gøre dem endnu bedre i fremtiden," udtaler EG’s direktør for Business Ready Solutions, Jesper Andersen.

Efter opkøbet af ClinicCare indtager EG en position som førende inden for branchetilpassede løsninger til psykologer og kiropraktorer i Danmark.

Samlet set digitaliserer EG mere end 1.000 klinikker, der tilhører kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter og fysioterapeuter.

EG leverer branchens bedste løsninger

Opkøbet af ClinicCare cementerer nok en gang EG's ambition: Vi vil levere branchens bedste løsninger til en lang række faggrupper i både den offentlige og den private sektor. Det har været vores ambition i mere end 40 år.

Vi har alle år været en betroet teknologipartner for vores kunder. Lige nu digitaliserer vi mere end 12.500 offentlige og kommercielle kunder i adskillige brancher. Vores 1.800 medarbejdere i Skandinavien og Polen bidrager altid med dyb branchespecifik viden, troværdig rådgivning og skræddersyede løsninger til den enkelte kundes behov. Uanset faggruppe og branche.

EG bliver med opkøbet også den største enkeltudbyder af teknologiløsninger til alment praktiserende læger og speciallæger i Danmark. Det samlede antal løber nu op i 775 lægeklinikker.

Tidligere ejer: Opkøb gavner kunderne

ClinicCares kunder kommer kun til at mærke en positiv effekt af opkøbet, siger den tidligere ejer:

"Jeg er sikker på, at overdragelsen til EG giver ClinicCares løsninger endnu flere muskler, hvilket gavner alle vores mange kunder," udtaler ClinicCares tidligere ejer, Anders Kjærulff.

Han tiltræder sammen med ClinicCares øvrige tre medarbejdere i stillinger i EG's Healthcare-afdeling. Her skal de være med til at sikre, at løsningerne bliver leveret med den samme høje standard, der kendetegner EG's produkter.

For yderligere information kan kontaktes:

Michael Frank Christensen
Business Unit Manager, EG Healthcare
+45 7260 2749 ∙ M: +45 3091 9409
mifch@eg.dk


Fakta om EG

EG er en skandinavisk teknologipartner med mere end 1.800 medarbejdere fordelt på 28 lokationer i Skandinavien og Polen. EG leverer digitaliseringsløsninger til mere end 12.500 offentlige og kommercielle kunder.

Baggrundsmateriale – liste over opkøbte virksomheder, nøgletal, personportrætter m.m. – kan hentes på www.eg.dk/presse