Nystartet tømrerfirma klar til vækst
Pludselig gik det stærkt for Tømrerfirmaet Glud i Horsens, og ideen om at starte eget firma blev en realitet. Michael Glud og partneren Thomas Schou kører alle byggesager, registreringer og virksomhedens regnskab i EG One.
Begge stiftere af Tømrerfirmaet Glud har tidligere erfaring som selvstændige og driver blandt andet også en bar sammen i Horsens. Derfor var der ingen tvivl om, at der til at håndtere det nystartede tømrerfirma skulle et nemt og effektivt it-system til, og valget faldt på EG One.
"Vi var allerede blevet anbefalet EG One af nogle kolleger i branchen – blandt andet fordi det er en komplet, nem og smart løsning, der passer til håndværksvirksomheder i alle størrelser," siger Thomas Schou, der er den ene af ejerne af Tømrerfirmaet Glud.
Plads til vækst
Thomas Schou fortæller, at opstarten er forløbet problemfrit, og for de travle håndværkere har det været praktisk, at it-systemet ligger online, og at hjælpefunktionerne er lige ved hånden. Med EG One kan virksomheden starte med basisfunktionerne og udnytte mere og mere af løsningen, i takt med at behovet opstår.
"Der skal være plads til at vokse, og vi skal kunne følge med udviklingen. Vi skal fokusere på kunderne og mindst muligt på administration. Med EG One ved vi, at vi altid får de nyeste løsninger til tidsregistrering, kvalitetssikring, efterkalkulation osv.," siger Thomas Schou.
Vandt tablets på it-messen
Det nye firma er uden tvivl klar til tidsregistrering, for på Dansk Byggeris it-messe blev det udtrukket som vinder af hele to Lenovo-tablets i EG Ones konkurrence. Thomas Schou fortæller, at de nye tablets skal bruges i arbejdsbilerne, så de kan beregne tilbud og registrere tid, mens de er hos kunden.
EG One – håndværkerens foretrukne it-system
It-systemet EG One blev lanceret i 2017 og er udviklet i tæt samarbejde med branchen som en samlet løsning, der understøtter alle byggefaserne. EG Byg & Installation har leveret brancheløsninger til håndværkere og installatører siden 1975.
Læs meget mere om EG One her