Kommunerne får empatiske robotter
De fleste offentligt ansatte har indset, at robotter i den nære fremtid kan løse banale sagsbehandlingsopgaver hurtigere og mere præcist.
Kunstig intelligens: De kunstige intelligenser står på spring for at overtage en række arbejdsopgaver i samfundet. Dette hører vi gang på gang i diskussionen om kunstig intelligens. Men hvornår kommer den kunstige intelligens for alvor?
Det spørgsmål er ganske svært at besvare, men de fleste er enige om, at det sker hurtigere, end vi tror:
- I 1999 mente en gruppe af verdens førende forskere, at vi ville nå det mellemste stadie, Artificial General Intelligence, om 500 år. I 2016 mente de samme forskere, at vi ville nå det stadie om 45 år, forklarer evangelist og CTO Christoffer Mors, VENZO.NXT, der mener, at vi måske allerede i 2043 kan opleve kunstig intelligens på niveau med den menneskelige hjerne.
Den 4. industrielle revolution
Christoffer Mors kalder udviklingen af kunstig intelligens for et af de store teknologispring og sammenligner udviklingen af AI med de forudgående tre industrielle revolutioner – dampmaskinen fra 1780'erne, elektriciteten fra 1870'erne og it fra 1970'erne.
- Præcis hvornår den 4. industrielle revolution starter, er naturligvis svært at sige, og overgangen fra den ene til den anden er flydende. Desuden har alle store teknologispring været efterfulgt af en pause. En periode, hvor udviklingen går lidt langsommere, og samfundet slikker sårene. For en ny teknologi skal modnes, arbejdspladser forsvinder, og nye jobs og brancher dukker op.
Hastigheden gør forskellen
Det helt specielle ved den 4. industrielle revolution er imidlertid den hastighed, hvormed tingene sker:
Den teknologiske udvikling er i de seneste år kun accelereret, og intet tyder på, at det vil gå langsommere i de kommende år. Tværtimod. Udviklingen er eksponentiel i modsætning til tidligere, forklarer Christoffer Mors:
- I filmen "Back to the Future" fra 1985 var chokket for de tidsrejsende reelt ikke så stort. Der var stadig biler, fly osv. Hvis man i stedet sendte en borger fra 1750 frem til nutiden, det vil sige 2018, ville denne decideret få et chok. Hvis man skulle opleve samme chokeffekt for en borger, der skulle sendes fra fortiden til 1750, skulle man helt tilbage til 12.000 før Kristi fødsel for at opnå samme chokeffekt, mener Christoffer Mors og tilføjer:
- Samtidig er det formentlig intet at regne for det chok, som en dansker fra 2018 ville få ved at besøge 2035. Udviklingen accelerer helt vildt, og det kan være meget svært at fatte og forholde sig til, indrømmer Christoffer Mors, VENZO.next.