Facility Management på den nemme måde
18. december 2018

Facility Management på den nemme måde

Vi har været i gang med at implementere Mdoc FM hos en række kunder – en ny drifts- og vedligeholdelsesløsning, der er udviklet i samarbejde med NTI. Med den nye løsning får I et samlet overblik over driftsopgaver, planlagt vedligehold og økonomi i jeres ejendomsporteføljer. I er dermed hjulpet et godt skridt videre mod effektiv drift og opfyldelse af de voksende digitaliseringskrav til offentligt og alment byggeri.
 

Stor interesse for Mdoc FM

Mange ledere, ejendomsinspektører, varmemestre og beboerservicemedarbejdere har vist stor interesse for de nye muligheder, og på nuværende tidspunkt er tre boligorganisationer igangsat og i drift på Mdoc FM. Deres forventninger til den nye løsning er, at de med systematisk og korrekt ressourceplanlægning vil kunne spare mange penge på bygningsdrift.
 

Alt er baseret på fakta

Hvis I arbejder med drift og vedligeholdelse af ejendomme, tilbyder den nye løsning mange muligheder for at holde overblik over opgaver og ressourcer, når de daglige eller sæsonprægede opgaver skal løses mest effektivt. Den nye løsning giver ikke alene overblik. Den gør det også nemt at tildele opgaver i forskellige kategorier, fx at slå græs eller skrabe sne. Når opgaven er løst, kan den enkelte medarbejder melde opgaven klar. Denne klarmelding kan samtidig gøre det ud for medarbejderens tidsregistrering.

Det forbedrede overblik gør det samtidig muligt for boligadministrationen at lave en kvalificeret vedligeholdelsesplan, der er baseret på fakta. Og er man mere ambitiøs omkring drift af sin bygningsmasse, er det muligt at indlæse 3D-tegninger og BIM i systemet.

Det glæder vi os til at fremvise på næste års EBF-møde eller på et webinar i løbet af foråret. Hvis du ikke kan vente og gerne vil høre, om Mdoc FM er relevant for jeres boligorganisation, er du meget velkommen til at kontakte Kim Ø. Christensen på kim.o.christensen@eg.dk eller +45 7260 1733. Du kan også læse mere om Mdoc FM her.