robotter
12. april 2018

Kan robotterne give dig varme hænder?

Robotterne: 43 % af danskerne er helt eller delvist enige i, at flere robotter og kunstig intelligens i borgernære funktioner (som fx borgerservice, hjemmehjælp eller genoptræning) vil give bedre service og højere kvalitet.

Men den anden halvdel af befolkningen (46 %) er helt eller delvist uenig i dette. Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Norstat på vegne af IT-Branchen.

– Hvis en så stor del af befolkningen tvivler på værdien af de nye teknologier, kan det forsinke udrulningen af fremtidens løsninger. Og det er kritisk i et samfund, hvor der i fremtiden bliver færre varme hænder til bl.a. patienter og ældre, siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd forudsiger bl.a., at hvor der i dag er 3,2 personer i den arbejdsdygtige alder for hver borger over 65 år, vil det antal være blot 2,2 om bare 20 år.

Dermed står Danmark over for en reel udfordring med at finde nye måder at håndtere de eksisterende opgaver på.

Hverdagens usynlige helte

Når næsten halvdelen af befolkningen ikke tror, at robotter og kunstig intelligens kan give bedre service og kvalitet, skyldes det sandsynligvis, at danskerne slet ikke er klar over, at de næsten dagligt møder og interagerer med kunstig intelligens og softwarerobotter.

Uanset om det handler om sygehusenes medicinrobotter, der hjælper med at pakke og klargøre piller til patienterne, eller softwarerobotten, der fungerer som hjælper til sagsbehandleren i en kommune, er det netop de teknologier, der kan sikre, at fagpersonalet får mere tid til borgere, patienter og ældre. Og derfor er de så vigtige for samfundet, udtaler Birgitte Hass.

Opfattelsen af at robotter og kunstig intelligens er noget koldt og menneskefjernt kombineret med frygten for, at de vil tage jobs og måske i sidste ende skubbe nogle folk ud på sidelinjen af samfundet, er derfor en udfordring, vi ifølge Birgitte Hass skal tage seriøst som samfund.

– Både politikere, det offentlige og erhvervslivet har en forpligtelse til at sikre, at vi hele tiden digitaliserer for mennesker og ikke i stedet for mennesker. Samtidig skal vi blive bedre til at få debatten om robotter og AI ned på jorden, så det bliver tydeligt, hvad de konkret kan hjælpe med i hverdagen.

Hun nævner selv et eksempel på en automatiseret robot (RPA), der tjekker tallene i 12.500 refusionsopgørelser i Aalborg Kommune og derefter sørger for den korrekte bogføring, som et godt konkret eksempel på, hvordan en kunstig intelligens har overtaget nogle rutineopgaver og dermed frigivet over 300 timer hos medarbejderne.

Tid, der i stedet kan bruges på at sagsbehandle de mere komplicerede og tunge opgaver i samarbejde med borgerne.

Om undersøgelsen

Norstat har på vegne af IT-Branchen i marts måned 2018 spurgt 1.006 danskere om følgende: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Flere robotter og kunstig intelligens i borgernære funktioner (fx borgerservice, hjemmehjælp eller genoptræning) vil give bedre service og højere kvalitet?