12. oktober 2017

​Samlet lægesystem med kernesund fremtid

EG Clinea er resultatet af en omfattende konsolidering af lægesystemer, og i dag er EG Clinea landets andenstørste lægesystem og førende system til speciallæger. Arbejdet med konsolideringen har måske udfordret kundernes tålmodighed, men erfaringerne kommer nu kunderne til gode og sender EG Clinea godt af sted mod fremtiden.

Der er nu fuld damp på kedlerne i udviklingen af lægesystemet EG Clinea. Efter en periode, der har været præget af konsolidering og overflytning af kundedata til lægesystemet EG Clinea, kan EG Healthcare nu fokusere 100 procent på at udvikle markedets mest integrerede og brugervenlige lægesystem.

"Vi er fuldt bevidste om, at det for nogle kunder har krævet en del tålmodighed, men glæder os over, at alle nu er godt i gang med systemet og har taget det nye system så godt til sig. Der er ingen tvivl om, at de logiske flow er noget af det, vi også i fremtiden vil fokusere på, så lægesystemet bliver en integreret og ukompliceret del af dialogen med patienten," siger salgschef hos EG Healthcare Morten Breuning.

Erfaringer og nye samarbejder giver fordele i fremtiden

Da EG Healthcare flyttede kunderne over, blev der udviklet nogle værktøjer til blandt andet e-learning, som kunderne også fremover vil få glæde af. Skal der fx uddannes nye medarbejdere eller reservelæger i EG Clinea, kan e-learningmodulet aktiveres, og al erfaring viser, at det er en effektiv måde, der i øvrigt sparer tid for klinikkens øvrige medarbejdere.

E-learningmodulet blev udviklet i samarbejde med andre it-leverandører, og det er ikke det sidste eksempel, vi kommer til at se på den type samarbejde:

"Hos EG Healthcare fokuserer vi på vores lægesystem, der er skabt på baggrund af vores mangeårige kendskab til almen- og specialpraksis. I samarbejde med andre it-leverandører vil vi integrere relaterede tjenester til eksempelvis patientforløb eller hr-systemer – tjenester, der ikke ligger i EG Clineas kerneområde, men som gør EG Clinea stærkere af at integrere," siger direktør hos EG Healthcare Michael Frank Christensen."