spar-tid-med-digitale-fakturaer
27. juni 2017

Spar tid med digitale fakturaer

Ny integration gør det muligt at gemme og godkende fakturaer digitalt i administrationssystemet EG Strato. Dermed bliver du klar til at tage endnu et afgørende skridt mod et kontor uden ringbind og ikke mindst mod at nedbringe den tid, du bruger på at håndtere en faktura, med op til 90 procent.

Et samarbejde mellem danske NaviDoc og EG Strato har nu skabt en nem adgang til mere effektiv fakturering i ejendomsadministrationen. Det kan altså være slut med arkivere fakturaer i mapper – fremover vil de automatisk blive gemt i EG Strato.

Erfaringerne viser, at NaviDocs workflow kan nedbringe håndteringstiden pr. faktura fra 10 minutter til 1 minut. Ud over fakturaer kan NaviDoc også holde styr på dine rejseafregninger og øvrige bilag og gøre bogføring lettere.

Nem og hurtig adgang

Med integrationen til NaviDoc er det nemt at finde fakturaerne og give revisoren fuld adgang til dokumenterne – enten fra EG Strato eller via smartphone eller en browser – og fakturaerne kan søges frem ved forskellige søgeparametre.

Integrationen til NaviDoc betyder, at du har én samlet platform, som kan tilgås af bogholder, konsulent, chef, godkender etc., og data bliver gemt i skyen, så du altid har en backup af vigtig dokumentation.

Mulighed for supplerende workflow

Afhængigt af den enkelte organisation kan du vælge at sætte et godkendelsesworkflow op, der eksempelvis kan sørge for at sende en rykker til godkenderen, så der automatisk foretages status efter et antal definerede dage, hvis fakturaen ikke er blevet ekspederet videre.

Samtidig byder løsningen på en sikkerhed i, at du vil få en advarsel, hvis en given faktura allerede er bogført en gang. 

Kontakt salgsafdelingen hos EG Strato og hør mere. Skriv til kontakt@eg.dk, og få en hurtig intro.