13. december 2017

Flest it-modne virksomheder benytter EG Byg & Installation

For tredje år i træk gik hele 3 af de i alt 5 priser som årets mest it-modne byggevirksomhed til håndværksmestre, der benytter it-løsninger fra EG Byg & Installation. I alt 46 virksomheder deltog i konkurrencen, og ifølge en af vinderne er der mere it på vej ind på de danske byggepladser. Desuden viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri, at flere investerer i it.

Priserne som årets mest it-modne virksomhed uddeles hvert år og overrækkes på Dansk Byggeris it-messe. Tendensen er klar: Der kommer mere og mere it ind i byggeriet.

"Vi har eksisteret i 25 år, og byggebranchen er forandret. Før fik vi for eksempel udbudsmateriale i store kasser – i dag kommer det hele elektronisk. It er blevet en naturlig del af håndværkerens hverdag, så vi kører selvfølgelig også vores forretning digitalt," siger Finn A. Christensen, adm. direktør i Finn A. Christensen A/S i Frederikshavn.

Finn A. Christensens virksomhed vandt it-prisen i kategorien tilbudsgivning, men for ham gælder det om at have it med i hele byggeprocessen.

"Jeg tror på, at der vil komme endnu mere it på byggepladserne i fremtiden. I dag registrerer vores svende al tid og materiale elektronisk, men vi kunne stadig gøre meget information om byggesagerne tilgængeligt for den enkelte – fx tegninger og udbudsmateriale," siger Finn A. Christensen.

Flere investerer i it-løsninger

En ny undersøgeles viser, at over halvdelen af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har investeret i it-værktøjer inden for det sidste år. Undersøgelsen er netop gennemført af Dansk Byggeri i samarbejde med Byggeriets uvildige it-rådgiver Basit, og direktøren i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen fremhæver over for Mester Tidende, at it-værktøjer er midlet – ikke målet – men:

"Det er en stigning på 20 procentpoint sammenlignet med den tilsvarende it-analyse fra 2013," siger han og tilføjer, at Dansk Byggeris medlemmer stadig efterspørger standard it-værktøjer, som bl.a. tidsregistrerings- og kvalitetssikringsværktøjer, men at der også er et marked for it-værktøjer, som kan sikre sammenhæng mellem virksomhedernes forskellige it-værktøjer, og it-værktøjer, som kan løse meget specifikke opgaver.

Det handler om overlevelse

De stigende investeringer i it-værktøjer vil være med til at forvandle it til et konkurrenceparameter. EG Byg & Installation har for tredje år i træk tre vindere blandt de mest it-modne håndværkere, og ifølge Brian Sørensen bruger it-håndværkerne deres løsninger meget mere i dybden, end de gjorde for bare 3 år siden:

"Vi ser en interesse for, at vores kunder bruger alle funktioner og binder alle applikationer sammen til det komplette overblik. Det sker naturligvis i erkendelsen af, at det ikke længere er nok at være en dygtigt håndværker, der har styr på sin forretning – du skal også være mere effektiv, og her understøtter it-værktøjer dig hele vejen og i alle byggeriets faser," siger Brian Sørensen, der er direktør i EG Byg & Installation.

EG Byg & Installation har i år lanceret det nye it-system EG One, der understøtter alle processer i byggefasen i et samlet system med løn, fakturaer, før- og efterkalkulationer, KS-skemaer og meget andet.

De mest it-parate virksomheder er:

  1. Tilbudsgivning: Finn A. Christensen A/S (FAC), Frederikshavn
  2. Planlægning: El-Service ApS, Ballerup
  3. Udførelse: JN Entreprise ApS, Grindsted
  4. Aflevering: Sejer Pedersen A/S, Vildbjerg
  5. Administration: TL Byg A/S, Aalborg.

De fem it-rollemodeller modtager deres priser på Dansk Byggeris it-messe den 6. og 7. februar 2018. Bag kåringen af de fem vinder-virksomheder står et dommerpanel sammensat af direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, direktør Mette Glavind, Teknologisk Institut/Byggeri, branchechef Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne, direktør Martin Profit Jacobsen, Basit samt chefredaktør Klaus Tøttrup, Mester Tidende.

Tak for din henvendelse

Du bliver kontaktet hurtigst muligt. Vi glæder os til at fortælle dig mere.

Prøv igen

Der er desværre sket en fejl, men prøv igen. Kontakt webmaster@eg.dk, hvis du får beskeden flere gange.