Hellere rigtig end hurtig digitalisering af domstolene
Oprindeligt skulle civile sager i Danmarks retter have været digitaliseret allerede i 2009. Det er som bekendt ikke sket endnu, hvilket i denne måned har udløst kritik fra flere politikere på Christiansborg. I en artikel i mediet ITWatch roser Danske Advokaters administrerende direktør Paul Mollerup Domstolsstyrelsen for at lytte til brancheorganisationen tidligt i forløbet:
"Vi har hele tiden bakket op om, at vi hellere vil have det rigtige system end det hurtige system. Derfor bakker vi også op om, at man retter de fejl, man har fundet, og tager bestik af de fejl, der har vist sig," lyder det fra direktøren.
Som it-leverandør er EG Legal naturligvis afhængig af, hvornår Domstolsstyrelsen bliver klar med sagsportalen. Når portalen bliver klarmeldt, kan vi gå i gang med at udvikle en integration mellem AdvoPro og Domstolenes sagsportal. Vi følger udviklingen tæt.