11. maj 2016

Digital Kommune: App støtter hukommelsen

Mere end 80.000 danskere lider af en demenssygdom, heraf mindst 1.500 yngre mennesker under 65 år. 

Til de forskellige demenssygdomme hører en række forskellige symptomer, men et ofte set træk er svækket hukommelse.

For at støtte den demente og aflaste den dementes pårørende har EG derfor udviklet inMente - et digitalt støttesystem til mennesker med kognitive udfordringer. Planlægningsværktøjet skaber struktur og hjælper dermed mennesker med kognitive udfordringer i hverdagen.

"Med inMente får brugeren en digital støtte i hverdagen, som påminder brugeren om, hvornår forskellige gøremål og aktiviteter skal udføres – fx hvornår man skal huske at tage sin medicin. Samtidig holder applikationen styr på, om de forskellige gøremål er udført, og vejleder brugeren i, hvordan de udføres i praksis. Dette gøres via simple gennemgange med egne billeder, video og tekst – fx hvordan man trin-for-trin vasker sit tøj. Det er også muligt at anvende piktogrammer i sine gennemgange," sigerr seniorkonsulent Kathrine Lindequist Beyer, EG.

inMente anvendes sammen med planlægnings- og kommunikationsplatformen sharePlan og kombineres med sharePlan’s strukturvisninger og informationsskærme. 

inMente kan downloades gratis i  Google Play Store med begrænset funktionalitet og afprøves gratis.