04. februar 2016

​Tillykke til Danmarks mest it-modne håndværksvirksomheder

Igen i år har Dansk Byggeri udråbt vinderne af prisen som Danmarks mest it-modne håndværksvirksomheder. Her blev fem virksomheder præmieret for deres arbejde med it i virksomheden, og i år var hele tre af vinderne kunder hos EG Byg & Installation.

Hvert år uddeler Dansk Byggeri på IT messen prisen til Danmarks mest it-modne håndværksvirksomheder sammen med blandt andet BASIT og Mestertidende. I år var hele tre af vinderne kunder hos EG Byg & Installation. Derfor tog vi en snak med de tre dygtige håndværksmestre om, hvad det betyder for forretningen, når man yder en koncentreret indsats og aktivt bruger it for at få en bedre forretning.

Giv dig selv tid til at give et godt tilbud.
Jan Drøhse, Løgumkloster Tømrer- & Snedkerforretning vandt årets pris for Tilbudsgivning. Derfor spurgte vi Tue Jensen, tømrermester og ejer, hvordan man sørger for, at tilbudsgivningen altid er skarp. Jan fortæller, at det selvfølgelig drejer sig om, at have et overskueligt udbudsmateriale, skabt ud fra faste processer. Men det drejer sig lige så meget om, at man tager sig tid til at lave det rigtige tilbud:

"De dårligste priser er altid dem, som bliver givet i sidste øjeblik. Og problemet er, at man først opdager det et halvt år senere, når man er færdig med arbejdet. Så brug tiden på at regne tilbuddet ordenligt igennem og tænk leverandører og underentreprenører med ind. Hvem passer perfekt til lige nøjagtig den her leverance? På den måde får du det bedste resultat, så både du og kunden bliver tilfreds," forklarer Tue Jensen.

Penge brugt på planlægning kommer mange gange igen
Peter Lund Olsen, ejer af Knudsker El, som vandt prisen for planlægning, forklarer, at det nogle gange kræver en større investering, både fra virksomheden og de ansatte, at både få et ordenligt system, men også at kunne anvende det system:

"Du skal ikke være bange for at investere i rigtige værktøjer. Et godt planlægningsværktøj kan sagtens koste et par hundrede tusinde kroner – og så springer mange over, hvor gærdet er lavest. Men samtidig kan de hurtigt bruge 160.000 kroner på en ny bil til firmaet. De fleste håndværkere sætter pris på et godt stykke værktøj – men det glemmer de nogle gange, når de investerer i it. Og i modsætning til pengene brugt på en ny bil, kommer en investering i planlægning mange gange igen. Men har man aldrig gjort det før, så ved man ikke, hvor mange penge man faktisk kan spare."

En effektiv administration tager tid
Hos Koed Tømrer- og Byggeforretning har man i mange år arbejdet med at skabe en effektiv administrationsproces. Det var ikke noget, som kom fra dag 1, men en bevægelse over tid, som endte med, at de i dag er vindere i kategorien administration:

"Vi tog det i etaper. Det kan være en stor mundfuld bare at kaste sig ud i, at alt skal styres i et system. Men langsomt er vi kommet dybere ind i programmet, og den energi vi har brugt på at lære, hvordan man gør det effektivt, kommer nu igen i den anden ende. Vi regner dog også stadig med, at der er ting vi kan forbedre. Eksempelvis er vi i gang med implementering af tablets i de forskellige biler, så vi lettere og mere effektivt kan videregive information om byggeopgaverne mellem os på kontoret og svendene i marken."

Fra EG vil vi gerne ønske vinderne tillykke med den flotte pris. Vi er stolte over, at tre så dygtige virksomheder har valgt EG som leverandør af deres it-systemer.

Vinderne får overrakt priserne på Dansk Byggeris it-messe d. 9.-11. februar i Taastrup, Middelfart og Aarhus.