EG TraceTool

Har du lige fået EG TraceTool, eller kunne du godt tænke dig at få et lidt dybere kendskab til, hvordan du får mest ud af programmet? Så er dette kursus perfekt til dig. Her vil du modtage en grundig indføring i de grundlæggende principper og metoder, som EG TraceTool tilbyder.

It-kurser

Med EG TraceTool får du et anvendeligt system, der giver dig et konstant overblik over dit værktøj og materiel, uanset hvor det befinder sig henne. EG TraceTool tilbyder nemlig en række af smarte funktioner, der tillader dig at spore dit materiel på en nem og overskuelig måde.

Når du er færdig med kurset, vil du være helt fortrolig i anvendelsen af TraceTool, så du kan komme i gang med at få en mere struktureret tilgang til dit værktøj og materiel.

Vælger du at deltage i dette kursus, vil du blive godt klædt på til at kunne skabe en mere struktureret og effektiv hverdag. Kurset giver dig et helt grundlæggende kendskab til EG TraceTool og EG TraceTool-appen, og når du er færdig med kurset, vil du kunne oprette forskelligt materiel, projekter og moduler i appen.

Derudover vil du også blive præsenteret for følgende:

  • Den generelle arbejdsgang i EG TraceTool
  • Udlevering og indlevering af materiel
  • Reservation af materiel
  • Serviceopgaver på materiel
  • Økonomiudtryk af projekter
  • Rapporter og statistikker

Du lærer også, hvordan du kan udføre og tildele forskellige serviceopgaver, ligesom du får vist, hvordan du kan skabe et praktisk og overskueligt overblik over dine medarbejdere, deres kompetencer samt kurser.

Målgruppe

Vores kursus i værktøjsstyring med EG TraceTool er lavet til dig, der til dagligt har med registrering af virksomhedens materiel at gøre. Det kan være, at du er lageransvarlig, projektleder, værktøjschef eller afdelingsleder, og med dette kursus får du et indblik i, hvordan du får mest ud af dit TraceTool.

 

Forudsætninger

Kurset forudsætter ikke, at du har tidligere erfaring med EG TraceTool. Dog henvender kurset sig til dig, der i forvejen har kendskab til daglig registrering af værktøjer og styring af materiel.

Hvad får du for prisen

I prisen får du kursusmateriale, et kursusbevis samt forplejning hele dagen. Kurset vil blive ledet af en erfaren og professionel underviser, der med sin indsigt i systemet er i stand til at give dig alle de værktøjer, du har brug for, når du skal anvende EG TraceTool.

 

Lyder det som noget for dig?

Har du lige fået introduceret EG TraceTool i virksomheden? Eller vil du blive klogere på, hvordan du får mest ud af det smarte værktøj? Så skal du melde dig til vores kursus i værktøjsstyring med EG TraceTool. Det kan du gøre lige her på denne side eller ved at ringe til os på telefon 7013 5606.