Kundereference

XL-BYG

Sammen med EG har XL-BYG til alle indkøbskædens forretninger skabt en fælles løsning, der giver overblik og automatiserer mange af de processer, som før foregik manuelt.

Fælles it-system sparer tid og giver overblik

XL-BYG er en indkøbskæde, som består af en lang række selvstændige virksomheder. Det betyder, at hvert byggemarked historisk har haft selvstændige it-løsninger, som ikke nødvendigvis var designet til at tale sammen med andre byggemarkeder eller hovedkontoret.

Derfor kunne koordinering af blandt andet kampagner eller indkøb fra webshoppen ofte betyde meget arbejde for den enkelte virksomhed, fordi de manuelt skulle overføre informationer fra fællessystemet til deres eget it-system.

 

En fælles, branchetilpasset løsning

XL-BYG og EG har sammen skabt et fælles system for alle kædens virksomheder, som kan udvikles og opdateres på tværs af de mange selvstændige butikker. Den fælles standardløsning betyder, at informationer automatisk overføres mellem butikkerne og hovedkontoret.

"I og med at det er en branchespecifik løsning, skal du ikke fra starten lave en masse tilretninger. Repræsentanterne fra EG ved godt, hvad en – som vi plejer at kalde det – kæppehandler er for en karl. Og det vil sige, at de nemt kan sætte sig ind i, hvad det er for en verden, vi er i," siger Steen Vilsen, it-chef i XL-BYG.

 

Før skulle man manuelt taste en ordre fra webshoppen ind i systemet. I dag foregår det helt automatisk. Det er en stor fordel, og det sparer rigtig meget tid. Anders Iver Christensen, butikschef i XL-BYG Tømmergaarden Aarhus.

 

Fra manuel indtastning til automatisk overførsel

"ASPECT4 giver os en række fordele. Blandt andet bliver vores ugentlige kampagner lavet ét sted, og så skal vi i butikken blot trykke på en knap, hvorefter kampagnepriserne automatisk bliver skrevet ud med kampagnedatoer – det er en stor fordel, at vi ikke selv skal sætte det hele op", siger Anders Iver Christensen, butikschef i XL-BYG Tømmergaarden Aarhus, og fortsætter: "Skal vi se, hvordan en vare har solgt over tid, klikker vi bare på en knap, og så kan vi vurdere, om vi skal have 2 på lager, eller om vi skal have 5, fordi vi kan se, at der er et stigende salg på den vare. Det er nogle af de ting, som er vigtige i dagligdagen."

 

Læs også - Harboes Bryggeri A/S

Læs også - Orifarm