It-værktøjer har uden tvivl givet mig modet til at vokse. Uden det overblik, jeg har fået gennem systemerne, havde jeg aldrig kastet mig ud i så store opgaver. Omvendt hjælper it-værktøjerne mig også med at se nøgternt på økonomien, så jeg ikke byder på opgaver, jeg ikke tjener noget på, eller ansætter flere folk, end jeg har brug for i det lange løb.Thomas Wils, indehaver af Wils A/S
Sagsstyring sikrer kvalitet i afleveringsfasen
Aflevering af et byggeprojekt er mange ting, hvis man spørger håndværksmester Thomas Wils, der ejer byggefirmaet Wils A/S. Kunden skal have et flot og færdigt produkt, og så skal håndværkeren kunne finde tilbage til, hvilke materialer der er blevet brugt, hvis han senere skal foretage en reparation.
Det er blevet meget nemt, efter at Wils A/S indførte sagsstyring, der er en del af EG's integrerede it-løsning til håndværkere. Sagsstyringssystemet gør det også hurtigt at oprette nye sager på baggrund af tidligere byggesager, fordi Thomas Wils kender detaljerne på den gamle sag. På den måde slipper han for at lede forgæves i sine mails og kan spare den første tur ud til kunden.
Detaljer ligger klar til KS-håndbogen
Struktur i de interne processer er også medvirkende til en god KS-håndbog og dialog i forbindelse med større byggeprojekter. En ensartet mappestruktur betyder, at de seneste tegninger, byggemødereferater og materialer er tilgængelige for byggeledere, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op, når projektet skal afleveres.
"Bag KS-håndbogen ligger en hel masse materiale og sager, man skal kunne finde tilbage til. Vi arbejder lige nu på et projekt, som strækker sig over et år, og her er det vigtigt for os og for bygherren, at det KS-materiale, vi kommer med til sidst, kan godkendes. Så hver gang vi uploader noget nyt, ligger det tilgængeligt for bygherren eller dennes rådgiver, som kan se, om det svarer til det forventede," siger indehaver Thomas Wils.
It-værktøjer gav mod til vækst
Thomas Wils fortæller, at administrationsprocessen har rykket sig meget gennem de 10 år, han har haft virksomhed. Mens han tidligere sad og tastede ugesedler, er det hele meget mere struktureret i dag. Det var blandt andet it-værktøjer, der gav virksomheden den ekstra indtjening, der gjorde det muligt for ham at vækste markant gennem de seneste tre år:
"It-værktøjer har uden tvivl givet mig modet til at vokse. Uden det overblik, jeg har fået gennem systemerne, havde jeg aldrig kastet mig ud i så store opgaver. Omvendt hjælper it-værktøjerne mig også med at se nøgternt på økonomien, så jeg ikke byder på opgaver, jeg ikke tjener noget på, eller ansætter flere folk, end jeg har brug for i det lange løb," siger Thomas Wils.
Der er mange, der synes, at det er besværligt og hårdt at starte op med it. Jeg vil sige til alle håndværkere: Få nu startet, for det er fremtiden.Thomas Wils, indehaver af Wils A/S
Wils A/S
Om virksomheden
Wils A/S ligger i Sinding ved Silkeborg og er oprindeligt et murerfirma, men udfører i dag også efterisolerings- og tømrerarbejde. I dag beskæftiger firmaet lidt over 40 mand og påtager sig primært byggeprojekter i det midt- og østjyske.
Website
Kontakt os
Ring til os
Vi har lukket