Kundereference

Skovhuus Strik

Skovhuus Strik har succes med at komme ud til flere typer kunder med ny webshop - i en tid, hvor kunderne ændrer købsadfærd og onlinehandlen slår nye rekorder.

Skovhuus Strik

Onlinehandel giver os et ekstra ben at stå på

 

Vi kan brande vores produkter på en anden måde og mere direkte til slutbrugeren Erik Johansen, salgs- og marketingchef, Skovhuus Strik

 

Kunderne ændrer adfærd

- Det er det helt rigtige at gøre, for købsadfærden er ændret, siger Erik Johansen, salgs- og marketingchef i Skovhuus Strik, efter at virksomheden for et halvt år siden fik egen B2C webshop fra Easyday med hjælp fra ASPECT4 Fashion.

Den familieejede virksomhed med ca. 20 medarbejdere på fabrikken ligger i Birk ved Herning. Skovhuus Strik blev grundlagt af ægteparret Skovhuus i 1972 og har siden designet, produceret og solgt striktrøjer og cardigans til kvinder. En del af produktionen foregår i Polen.
 

Når ud til andre typer kunder

- Vi kan brande vores produkter på en anden måde og mere direkte til slutbrugeren, fortæller Erik Johansen om nu at have egen webshop, hvor de kan vise hele sortimentet.

- Flere og flere køber på nettet. Onlinehandel giver os mulighed for at nå ud til en anden type kunde også og giver os et ekstra ben at stå på. Vi gør også meget ud af at markedsføre os på sociale medier, både på Facebook og Instagram, for at styrke vores brand, understøtte webshoppen og vores placering hos forhandlerne, siger Erik Johansen.

- Købsadfærden har jo forandret sig meget i løbet af de seneste ni måneder, men det var en beslutning, vi havde taget forud for coronaen. Vi var begyndt med onlinehandel under alle omstændigheder.
 

Nethandel speedet op af corona

Onlinesalget inden for fashion udgør 30 procent af det samlede salg i 2020 ifølge det internationale konsulentfirma McKinsey, der anbefaler virksomheder at styrke det digitale setup for at følge med i en tid, hvor corona på kun ni måneder har speedet onlinehandel-væksten op med seks år. Det er med andre ord nødvendigt at styrke salget på onlinekanalerne, hvis man vil sikre sin eksistens som fashionvirksomhed.
 

Flere hensyn at tage

- Vi er endnu kun i den spæde start, men det gror ligeså stille og roligt, fortæller Erik Johansen, der oplevede dilemmaet med at sælge i fysiske butikker og på nettet samtidig:

- Det var ikke en simpel beslutning, for vi har vores traditionelle detail-led, som vi handler med, og nogen mener, at vi træder dem over tæerne. Det har givet overvejelser, for der er mange hensyn at tage.
Den type kunde, vi handler med, de er lidt mere traditionelle, hvorimod de yngre brands, de har været online for længst. Men kunderne accepterer det mere og mere. De har jo også været nødt til at bruge sociale medier og nettet i stigende grad her under corona, siger Erik Johansen.

- Man kan sige, at andre har gjort det langt tidligere, for flere år tilbage. Vi har på forhånd fortalt det til nogle af vores nøglekunder, så det ikke kommer som en overraskelse. Nogle af dem siger så, at 'det er jo sådan, verden er' og har fuld forståelse for det, siger Erik Johansen.

- Vi kan se, at det har positiv indflydelse på salget. For os er onlinehandel en udvidelse - ikke en erstatning, og på længere sigt forventer vi, at det samlet løfter forretningen, siger Erik Johansen.

Kontakt os og hør mere

Vil du høre mere om vores produkter og services? Kontakt vores team af brancheeksperter, og fortæl os om din virksomheds behov, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Senior Manager, ASPECT4 Fashion

Per Nybo Nielsen

Tlf:  +45 4025 0078

Email:  penni@eg.dk