I det nordsjællandske firma Lysmatic Facader A/S arbejder de med glasfacader, og her er det Charlotte Bonnesen, der står for lønudbetalinger til firmaets syv fastansatte. Virksomheden bruger EG Lønservice, og Charlotte Bonnesen er især glad for at spare tid og energi på at skulle holde sig ajour med aktuelle overenskomster og lønsatser.
Uden EG Lønservice ville vi drukne i love og regler
"Det er rigtig godt, at EG Lønservice hele tiden er opdateret på de forskellige overenskomster, og at vi får ændringer tilsendt direkte, så man ikke selv behøver at holde sig ajour, for det kan man kan jo bruge lang tid på. Med EG's lønsystem er det – vupti, så er satserne rettet, dejlig info i en tid, hvor administrative byrder vokser", fortæller Charlotte Bonnesen. "Vi har kørt med EG Lønservice i flere år, og jeg synes, det er nemt at arbejde med".
Valgte det brancheorienterede EG Lønservice
Hos facadefirmaet har det haft stor betydning, at EG Lønservice netop har den specifikke viden om branchen og kender til overenskomsterne, da de skulle vælge en leverandør af et lønsystem.
"Hvis du er en større virksomhed, har du typisk en ansat til at sætte sig ind i alt der her. Men som en mindre virksomhed, som vi er, vil vi hellere bruge tiden på det, vi er gode til. Vi har mange regler i Danmark, og som mindre virksomhed ville vi drukne i love og regler og i at skulle holde styr på dem. Vi kom i gang med programmet i sin tid på grund af EGs tilknytning til Dansk Byggeri, fordi det er vigtigt for os, at EG Lønservice er brancheorienteret", fortæller Charlotte Bonnesen.
Roser til supporten
"Hvis en medarbejder har et spørgsmål, kan jeg altid ringe og få et svar", fortsætter Charlotte Bonnesen, der gerne vil fremhæve den service, hun oplever i telefonsupporten, som hun benytter sig af ca. en gang om måneden:
"Løber man ind et problem eller der er noget, der driller, så følger der en god supportservice med. Man kan altid ringe ind og få hjælp. Som mindre virksomhed har vi fx ikke så tit syge medarbejdere, hvor man blandt andet skal lave indberetninger med sygedagpenge. Det kan også være ved nyansættelser, som vi heller ikke har mange af. Jeg kan måske ikke lige huske, hvordan det skal tastes, og er der nu pension af et beløb eller er der ikke… De er hurtige og hjælpsomme i supporten, det vil jeg gerne fremhæve. Der er helt klart roser til supporten".
Prisen er til overvejelse, men…
Som et mindre firma har de hos Lysmatic Facader haft overvejelser i forhold til omkostningen ved EG Lønservice. Men især tid og færre fejl er afgørende for, at Lysmatic Facader har holdt fast i EG Lønservice:
"Som lille virksomhed vender man måske mere hver krone. Derfor er prisen er til overvejelse hvert år. Men du skal jo veje tiden op, for hvis vi skal skifte til et andet program, skal jeg til at sætte mig ind i et nyt program. Og det vil jeg ikke bruge tid på, for det er ikke der, vi tjener penge", siger Charlotte Bonnesen og fortsætter:
"Færre fejl med EG Lønservice betyder også, at vi ikke lige skifter til andre, for det ville være irriterende, hvis vi fx hver måned fik opgørelser med fejl i, det ville tage min tid. Her ved man, at det fungerer. Det skal bare køre, som det gør nu".
Lysmatic Facader A/S har ikke medarbejderkapacitet til det tidskrævende arbejde, det er at holde sig ajour på branchespecifikke regler og overenskomster i forbindelse med lønudbetalinger til de ansatte. I hverdagen har lønbogholderen ofte brug for support til funktioner i lønsystemet, der ikke bruges så tit i virksomheden, blandt andet i forbindelse med medarbejderes sygdom eller ved nyansættelser.
Løsning
En gevinst ved EG Lønservice er et indgående kendskab til overenskomster hos Dansk Byggeri, Danske Malermestre og TEKNIQ. Andre fordele er blandt andet dobbelt kvalitetskontrol af alle lønsedler, indberetning og indbetaling af lønmodtagers A-skat, ATP-bidrag og pensioner, videresendelse af feriedata og hurtig adgang til support.
Resultat
Lysmatic Facader A/S har med EG Lønservice valgt et lønsystem, der sparer firmaet for både fejl og tid, fordi medarbejdere slipper for at skulle holde sig opdateret på branchespecifikke overenskomster og regler. I den nordsjællandske virksomhed oplever man desuden en hjælpsom og hurtig support, når man har brug for hurtige svar på spørgsmål og assistance til lønkørsler.
Om virksomheden
Lysmatic Facader A/S ligger i Helsinge i Nordsjælland og beskæftiger sig med glas og facader. Firmaet har syv fastansatte og producerer løsninger i glas og aluminium, fra mindre løsninger for private kunder til større facadeløsninger til erhverv og det offentlige. Virksomheden er Nordsjællands førende aluminiumsleverandør af DVV-mærkede produkter (Dansk Vindues Verifikation) og leverer alt inden for facader, døre, vinduer og automatik.