Udryddelsen af en stor pukkel af manuelt papirarbejde gav mere tid til kunder og private gøremål.
Vi har fået meget mere tid til det væsentlige, fordi tingene nu kun skal skrives én gang.Elinstallatør Jan Henriksen og bogholder Mette Henriksen
Installationsfirmaet Jan Henriksen i Fårvang så fidusen i at fjerne en stor pukkel af manuelt papirarbejde og fik således tid til kunder og private gøremål.
I Fårvang, lidt nordøst for Silkeborg, ligger elinstallatør Jan Henriksens virksomhed, som han startede i 2002. Virksomheden har p.t. 10 ansatte og har ikke været synderligt berørt af krisen.
"Vi startede med kun at være os selv og har egentlig kun ansat folk og mærket fremgang lige siden", siger Mette Henriksen, der er hustru til Jan og sidder på pengekassen og økonomistyringen. De udfører traditionelt elarbejde for såvel private som erhvervslivet og er fast tilknyttet et par større virksomheder i området.
I takt med væksten i virksomheden steg også mængden af administrativt arbejde, og det bandt Jan Henriksen meget til kontoret. Ud over tiden på tilbudsskrivning brugte han meget tid på at finde elnumre til fakturaerne ud fra de arbejdssedler, montørerne havde skrevet i hånden.
Vi fakturerer kunderne hurtigere, hvilket er godt for likviditeten.Mette Henriksen
Mere tid til det væsentlige
I dag er der mere tid til det væsentlige, da tingene nu kun skal skrives én gang. Indehaverne har mere tid til kunderne og ikke mindst mere fritid. På kontoret har de også sparet en masse manuelt arbejde væk og fået et godt overblik over såvel økonomien som udestående og igangværende arbejde.
Elinstallatør Jan Henriksen
Om virksomheden
Elinstallatør Jan Henriksen i Fårvang lidt nordøst for Silkeborg startede i 2002. Virksomheden har p.t. 10 ansatte.
Website
Kontakt os
Ring til os
Vi har lukket