Giv dig tid til det gode tilbud
Jan Drøhse, Løgumkloster Tømrer- og Snedkerforretning, blev ved årets it-messe 2016 udnævnt til årets mest it-modne håndværksvirksomhed i kategorien Tilbudsgivning.
Med EG Kalkulation bygger vi hele tilbuddet op fra bunden hver gang. Her kan vi styre og justere alle parametre, uanset om det drejer sig om underentreprenørens arbejde eller vores egne folk.Tue Jensen, tømrermester
Vi tog en snak med tømrermester Tue Jensen om, hvordan man sikrer, at tilbudsgivningen rammer plet.
"Vi sørger altid for, at vores leverandører kan få adgang til vores tilbudsmateriale på nettet – men vi gør det også klart, hvad vi forventer af dem. Det kan ofte være svært at skulle kigge et helt udbudsmateriale igennem. Derfor sørger vi altid for at gøre det nemt for leverandørerne at finde præcis den del af leverancen, som vi gerne vil have deres tilbud på. På den måde går det hurtigere, og tilbuddene bliver skarpere, fordi alle ved, præcis hvor de passer ind."
EG Kalkulation
Virksomheden bruger EG Kalkulation til at udregne sine tilbud. Det sikrer, at alle tilbud er bygget op på samme måde, så alle medarbejdere lynhurtigt kan skaffe sig overblik og dykke ned i de enkelte kalkulationer.
"Med EG Kalkulation bygger vi hele tilbuddet op fra bunden hver gang. Det kan være besværligt, men det sikrer, at alle processer er tænkt igennem ud fra fælles standarder. Vi kan styre og justere alle parametre, uanset om det drejer sig om underentreprenørens arbejde eller vores egne folk," siger Tue Jensen.
Tue Jensen har også et godt råd til dem, som gerne vil blive bedre til at arbejde med tilbudsgivning: "De dårligste priser er altid dem, som bliver givet i sidste øjeblik, og problemet er, at man først opdager det et halvt år senere, når man er færdig med arbejdet. Brug derfor tiden på at regne tilbuddet ordentligt igennem, og tænk leverandører og underentreprenører med ind. Hvem passer perfekt til lige nøjagtig den her leverance? På den måde får du det bedste resultat, så både du og kunden bliver tilfredse."
Jan Drøhse ApS
Om virksomheden
Jan Drøhse startede alene i en garage i Bjerndrup, hvorfra han drev sin lille virksomhed. Firmaet har udviklet sig og beskæftiger i dag omkring 45 ansatte. Jan Drøhse ApS udfører alt inden for faget, lige fra parcelhuse og staldbyggeri til specialfremstilling af vinduer til kirker, museer og herregårde på eget snedkerværksted.
Website
Kontakt os
Ring til os
Vi har åbent