Drop arbejdssedlerne
- Med over 1000 sager og rigtig mange undersager har vi brug for et digitalt værktøj, der kan håndtere alt det. Vi udfører blandt andet mange opgaver for boligselskaber, og der har vi mange mindre underopgaver, fortæller malermester Jacob Jørgensen.
- Appen gør, at vi får det hele med - og minimerer samtidig fejl, når det er digitalt og ikke på almindelige arbejdssedler.
Følger forbruget med detalje-udtræk
EG Construction Site Time giver et godt overblik over timeforbruget i virksomheden og muligheder for at lave detaljerede udtræk: Fx kan man se timeforbrug per projekt, per medarbejder eller kunde. På den måde kan man følge forbruget og økonomien meget tæt.
- Jeg bruger også rapporter meget, hvor jeg blandt andet kan se timeregistreringen på sager, og alt er iøvrigt meget overskueligt at se i kalenderen, fortæller Jacob Jørgensen, der betegner sig selv som lidt af en it-nørd, der godt kan lide at grave ned i tingene.
- Og vi kan selv sætte det op, lidt ala Outlook, om vi vil have det per person eller på en lang række.
Super hotline når der er bump på vejen
Jacob Jørgensen fortæller, at supporten har stor betydning:
- Især fordi de kan svare hurtigt og de er så nemme at få fat på. Vi bruger hotlinen, når der er bump på vejen, fx hvis svendene ikke kan se en sag, som jeg kan se.
- Typisk når vi har brug for at få genopfrisket noget: Hvis man ikke lige kan huske, hvordan man gør, når man skal genaktivere en sag eller vi har skullet lære at genstarte appen.
Vi kan strikke mere til med vores eget
Malerfirmaet Geert Hansen har været blandt de allerførste, der har testet det nye it-værktøj i en dansk udgave.
EG Construction Site er gennemprøvet i Norge, hvor norske håndværkere i flere år har skabt overblik ved at registrere direkte i appen.
- Hele vejen har vi haft et tæt samarbejde med medarbejderne i EG Construction. De lytter til os og har rettet funktioner til undervejs, siger mester Jacob Jørgensen.
- Jeg synes, værktøjet er kommet længere og længere. Nu kan man strikke lidt mere til med sit eget.
Man kan flere ting, end de funktioner, vi bruger.
- Kvalitetssikring bruger vi fx ikke endnu. Men vi skal prøve det af og se, om vi skal arbejde med det også. Der er mange muligheder i Site Time.
- Jeg er meget tilfreds. Det er et overskueligt redskab, siger Jacob Jørgensen, malermester og daglig direktør i Malerfirmaet Geert Hansen & Co.