Fire robotter sikrer at alt bliver gjort rigtigt
- En softwarerobot er dresseret til at udføre de samme steps hver gang, i den samme rækkefølge og glemmer ikke noget, som vi mennesker gør, når vi bliver forstyrret i arbejdet, forklarer Henning Mikkelsen.
ERP Manageren giver et overblik over de robotter, de selv har konstrueret.
De fire softwarerobotter er hver især bygget til:
- Generel ordre- og sagsoprettelse: En robot har gjort en tung standardproces i økonomi nem ved at automatisere alle tasteopgaverne med at oprette kunder, mængder, dækelementer, materialer, priser, leveringsmåde og adresse, leveringsdatoer for elementer, montage mv.
- Standardprodukter til bestemte kunder: På samme måde giver en robot simpel sagsoprettelse i driften og på tegnestuen
- Kassationer
- Oprettelse af indkøbspriser på råvarer
- Alt sammen er masser af små steps, der er blevet automatiseret og mere simple. Samtidig sikrer vi, at alt bliver gjort rigtigt. Medarbejderne skal bare komme med de få parametre, der skal til, for at robotten kan udføre det, siger Henning Mikkelsen.
Brug robotter alle steder
- Ved kassationer forenkler robotten produktionsmedarbejdernes registreringer på vores ti fabrikker. De slipper for at skulle ind i mange skærmbilleder og for at have fat i vejledninger og kommer ikke til at lave fejl, fordi de ikke lige kan huske, hvordan man gør.
- De skal kun indtaste et ordrenummer, et antal kvadratmeter og en årsagskode, og så klarer robotten resten, uddyber Henning Mikkelsen.
- Indkøberne undgår manuelt at skulle oprette ud fra fx leverandørprislister på råvarer. Vi har lavet en robot, som selv importerer og opretter indkøbspriserne fra Excel.
- Jeg tænker ikke, der er noget til hinder for, at man kan bruge robotter alle steder. Det handler om at få ideerne til at se, hvor har vi nogle processer, der er lidt langhårede og besværlige og som man nemt kunne sætte mere strøm til, siger Henning Mikkelsen.
At lave en robot er nemt at gå til. Det behøver ikke altid at være så forkromet
Henning Mikkelsen, ERP Manager, CRH Concrete A/S