Hvad kan Bluebeam?
Bluebeam er et it-program til opmåling. Et meget nøjagtigt redskab, som du bør overveje til din værktøjskasse. Især hvis du allerede bruger EG Visual Kalkulation, for det spiller sammen med Bluebeam og gør, at du kan lave dine tilbud hurtigere.
Med Bluebeam kan du måle præcist op direkte på en pdf-tegning. Du slipper for at bruge tid på at printe og plotte store papir-tegninger, skravere med farvede tusser mv.
Du skal kun sætte streger og kende arealet på en væg (antal m2). Derefter trækker du arealet over i EG Visual Kalkulation og kan se din kalkulation med det samme, hvor der er taget højde for alt i arealberegningen i Bluebeam med priser, materialer osv. som ligger i programmet.
Husk at få integrationen med til EG Visual Kalkulation
Vi har spurgt beregner Jan Nielsen, hvorfor han bruger en kombi af Bluebeam og EG Visual Kalkulation:
- Bluebeam er meget detaljeret på opmålingen. Du får de rigtige antal og længder på stolper, tværstykker og det, du skal bruge. Det er praktisk til både indkøb og til svendene - og sparer dig for rigtig mange timers arbejde, fordi du ikke selv skal sidde og finde priser osv.
Jan Nielsen ejer firmaet JN Beregner ApS og udfører opgaver for tømrerfirmaer, som ikke selv ønsker at sidde med beregningerne i tilbud og projekter. Han regner alle typer projekter, der spænder fra ca. 35.000,- i svendeløn og op til 13 millioner, som typisk kan være projekter over flere år. Jan Nielsen er meget begejstret for Bluebeam sammen med EG Visual Kalkulation.
- Jeg bruger det hele tiden, hvor det er muligt, fordi det er nemt. I Bluebeam arbejder du med intelligente tegninger, hvor du kan tænde og slukke for lag og har alle dine oplysninger. Du trækker det hele over i EG Visual Kalkulation og beregner derefter dit tilbud.
Hvis du efterfølgende skal ændre fx en væg i dit tilbud, har du en fordel:
- Du skal ikke måle op igen, fordi mængderne er i Bluebeam, og hvis du bruger Bluebeam Mængdekontrol i integrationen, ja så er opgaven hurtigt løst, siger Jan Nielsen og banker sømmet i:
- Derfor - husk at få integrationen med til EG Visual Kalkulation.
Se mere om Bluebeam-integration til EG Visual KalkulationSuper kvalitetssikring
- Med Bluebeam kan du altid se det, du har lavet. Og du kan se, hvor oplysningerne kommer fra. Det kan man ellers ikke, forklarer Jan Nielsen.
Du kan med andre ord få totalt styr på din kvalitetssikring og let finde tilbage i dine tidligere tilbud, hvis du senere får spørgsmål til en sag. Alle oplysninger ligger der. Alt er gemt.
- Du kan altid gå baglæns til en pdf, siger beregneren og fortsætter:
- Det, du måler op, kan altid spores i kalkulationen, og du kan efterfølgende let finde tegningerne, som din opmåling er lavet ud fra.
Smarte bygningsdele sparer tid
Smarte bygningsdele er en funktion i EG Visual Kalkulation, hvor kun Bluebeam benyttes. Du kan fx regne på ydervægge i stål. Dén funktion gør, at du som mester kan spare op til 8 timer på opmåling og priser i din tilbudsgivning. Og tid er en vigtig faktor!
- Man skal ikke selv gøre det hele, fx undgår du selv at skulle samle priser flere steder i mesterprislisten. Du laver en simpel opmåling, tager nogle valg, og programmet klarer resten. Man sparer hurtigt tid, fordi den har flere arbejdsoperationer i sig på én gang. Samtidig får du alle detaljer med. Der er en rød tråd hele vejen igennem, siger Jan Nielsen og tilføjer:
- Jeg udnytter kapaciteten i smarte bygningsdele fuldt ud. Sammensmeltningen mellem Bluebeam, smarte bygningsdele og EG Visual Kalkulation - det er vejen frem. Det løser ikke alt, men det løser rigtig, rigtig mange opgaver, og det er fleksibelt.
JN Beregner ApS
Om virksomheden
JN Beregner er en beregningsservice til byggebranchen, der yder rådgivning og tilbudsberegning for især tømrervirksomheder, herunder underentreprisetilbud og akkordforslag. Opgaverne er både private og offentlige og omfatter såvel nybyggeri som renovering. Ejer af firmaet Jan Nielsen er superbruger af Bluebeam med integration til EG Visual Kalkulation og er en af de mest erfarne beregnere herhjemme med Bluebeam.
Website
Kontakt salg
Ring til os
Vi har lukket