Faglige metoder skal understøttes digitalt - og hænge sammen med den øvrige dokumentation
Engang kunne man slippe af sted med at sige, at man arbejder metodisk, og så var det fint. Sådan er det ikke mere. I dag skal det sociale tilbud både redegøre for sine metodiske valg og effekten af indsatsen.
Al erfaring viser, at det kræver systematisk dokumentation og en god digital understøttelse af arbejdet.
Flydende og usystematisk brug af metoder
Dengang det daværende Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI i 2015 publicerede sin rapport om anvendte faglige metoder på botilbud i Region Syddanmark, vakte den berettiget opsigt.
Rapporten viste, at botilbuddene benyttede et stort antal forskellige metoder, som var mere eller mindre fagligt begrundede, og som hentede deres baggrund i flere forskellige fagligheder. Rapporten konkluderede desuden, at det i reglen var det pædagogiske personale, som bestemmer, hvilke metoder, der blev taget i brug. Konsekvensen var, at de erfaringer og den dokumentation, som blev samlet op i det administrative system kom til at spille en meget lille rolle, og som der står i rapporten:
"Det kan for det andet betyde, at der bliver tale om flydende og i nogle tilfælde måske usystematisk brug af metoder".
- Den går simpelthen ikke længere, siger Senior Product Manager, Lars Sjøblom, der er ekspert i digitalisering af socialfaglige metoder hos EG Digital Welfare.
- I dag skal det sociale tilbud, som en del af socialtilsynet, ikke alene redegøre for metodevalg, men også kunne dokumentere, at der sker fremskridt for den anbragte borger. Alt, hvad der dokumenteres i et Word dokument eller et regneark bør derfor digitaliseres og indgå som en del af den samlede socialfaglige dokumentation, beskyttet i en GDPR-sikker platform, mener han.
Faglige metoder og systematisk dokumentation
Hvis man i dag skal drive et moderne og anerkendt socialt tilbud handler det altså om, at gøre det helt synligt, hvad det er for metoder, som man har valgt at arbejde med og at dokumentere systematisk, så man også kan vise, at den valgte metode giver de ønskede resultater.
- Det sidste er naturligvis helt afgørende for den borger, som indsatsen retter sig imod. Der er ingen grund til, at en borger er anbragt på et socialt tilbud, hvis den indsats, som tilbuddet yder, ikke flytter borgeren i den ønskede retning. Betalingskommunerne er dog også i stigende grad opmærksomme på, hvad de får for pengene, påpeger Lars Sjøblom:
- Kommunen vil selvfølgelig vide, hvordan det pågældende sociale tilbud arbejder med borgeren, og hvad der kommer ud af indsatsen. Hvis ikke tilbuddet løser den stillede opgave, skal borgeren jo ideelt set hen på et andet tilbud, hvor man bedre er i stand til at yde den støtte, som borgeren har brug for.
Ingen vej uden om VUM 2.0 og ICS
Når man i dag ser på, hvilke metoder og systematiske tilgange, der er fremherskende på det sociale område, er der især to metoder, som er helt uomgængelige.
Den ene er Voksenudredningsmetoden, VUM 2.0, og den tilsvarende udredningsmodel, der anvendes på børn og ungeområdet, Integrated Children's System, ICS.
- Når en borger udredes af en myndighed, sker det oftest med udgangspunkt i en af disse to metoder, og det er helt afgørende at tilbuddene får systematiseret deres egen dokumentationspraksis, så den følger metoden. Ellers kan det blive nærmest umuligt at kommunikere meningsfuldt med myndighed om arbejdet med mål, delmål og effekten af ind-satsen, siger Lars Sjøblom.
Tre topscorer, der bør være digitale
Foruden udredningsmetoderne, som i dag er et must have for alle sociale tilbud, er der især tre metoder, som bør være en del af den sociale værktøjskasse og digitalt understøttet, det er metoderne med de sære navne, FIT, BVC og KRAP.
- De tre metoder er i dag meget udbredt på de sociale tilbud, og de skal selvfølgelig være digitalt understøttet for at give mening, siger Lars Sjøblom.
Feedback Informed Treatment (FIT) er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der er udviklet særligt til professionelle behandlere og kan anvendes på alle behandlingsforløb.
Bröset Violence Checklist, BVC, er et screeningsredskab, som personalet kan bruge til vurdere, hvorvidt der inden for de kommende 24 timer er risiko for voldelig adfærd fra en borgers side, og dermed om der er behov for en forebyggende indsats.
KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik og er en socialpædagogisk tilgang.
- Der findes naturligvis et væld af faglige metoder, men de tre metoder er ganske udbredt og kan anvendes af de fleste med god effekt. Udfordringen for mange er dog, at metoder ofte dokumenteres på papir, hvilket gør det svært at dele observationer og resultater med kolleger, lige som dokumentationen sjældent får den vægt, som du burde have i den samlede vurdering af borgerens progression, mener Lars Sjøblom.
Og husk lige TOBS
Sidst men ikke mindst er det værd at huske på, at der i disse år er kommet et helt nyt fokus på sundhedsområdet, der kalder på nye digitalt understøttede metoder.
Med det Risikobaserede tilsyn fra Tilsynet for Patientsikkerhed oplever mange sociale tilbud i disse år et stort behov for at kunne dokumentere systematisk i forhold til borgerens sundhedstilstand. Det ser vi blandt andet på efterspørgslen på digital understøttelse af de 12 sygeplejefaglige problemområder, forklarer Lars Sjøblom.
Men det handler også om andre værktøjer, som fx TOBS.
TOBS er forkortelsen for ”Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom”, og metoden skal bidrage til en tidlig erkendelse af forværring i borgerens tilstand og hurtig iværksat behandling.
- Metoden er et godt eksempel på, at skillelinjen mellem den sociale praksis og sundhedsindsatsen udviskes mere og mere, og hvis de sociale tilbud skal stå rustet fagligt og kunne håndtere de nye dokumentationskrav, er der ingen vej uden om at vælge de mest effektive metoder og sikre sig, at de er digitalt understøttet og indgår i den samlede dokumentation om borgeren, siger Senior Product Manager, Lars Sjøblom, EG Digital Welfare.
Medarbejderne dokumenterer ikke for meget på det specialiserede socialområde
Kritikerne mener, vi dokumenterer for meget på det specialiserede socialområde, men det passer ikke, siger direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare.
Kunstig Intelligens kan gøre en forskel på socialområdet
Med kunstig intelligens kan vi reducere antallet af fejlslagne forløb og sikre en bedre koordination af den sociale indsats på tværs af fagområder.
Sagsbehandler og socialrådgiver skal have samme socialfaglige system
Fælles faglige metoder og et fælles faglige sprog er afgørende for, at der opnås en fælles faglighed på tværs af myndighed og udfører og dermed forståelse af borgerens behov.
Socialområdet er omkostningstungt - og du er en del af prisen!
Det specialiserede socialområde har med rette og urette fået ryet, at det er både omkostningstungt og svært at styre. Området koster da også samfundet milliarder hvert år men husk; Du er en del af prisen!
Få dokumenteret straks og hold fri, når du har fri
Jo mere, der skal dokumenteres, jo vigtigere bliver det, at dokumentationsarbejdet er let at udføre, tager et minimum af tid og kan løses på stedet, så man undgår at spekulere videre over arbejdet, når man har fri.
Kontakt os
EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
Senior Key Account Manager
Anders Tuff
Senior Key Account Manager
Caspar Bergstrøm
Salgsdirektør
Per Mouritsen