Fra social til sundhedstilbud: Borgerens sundhed er også tilbuddets ansvar
Siden 2017 har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført tilsyn med behandlingssteder, og derfor har mange sociale tilbud været nødt til at udvide deres sundhedsdokumentation.
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører tilsyn med landets dag- og døgntilbud på det specialiserede socialområde, og dukker ofte op uden varsel.
Formålet med de risikobaserede tilsyn er at fremme patientsikkerheden på alle typer af behandlingssteder og at understøtte Styrelsen for Patientsikkerheds mission om, at det skal være trygt at være patient.
For de tilbud, som endnu ikke har fokus på systematisk sundhedsdokumentation kan det være lidt af en overraskelse.
- På det enkelte dag- eller døgntilbud er det ledelsens ansvar, at der foreligger en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til optegnelser, der indeholder sundhedsfaglig dokumentation, siger Team Manager Louisa Haugaard Rasmussen:
- Styrelsen kommer med andre ord med et batteri af spørgsmål til dokumentation af den sundhedsfaglige indsats, hvor ledelsens fokus typisk har været på effekten af den socialfaglige indsats.
To former for tilsyn
Styrelsen fører to forskellige former for tilsyn med behandlingssteder: planlagte og reaktive. De planlagte udføres som led i det risikobaserede tilsyn og bliver varslet seks uger inden med et varslingsbrev. Et reaktivt tilsyn kan ske med eller uden varsel.
Alle tilsyn indeholder elementer af observation, interview og gennemgang af skriftligt materiale. Især de skiftende temaer stiller store krav til de socialfaglige it-systemer, der skal levere dokumentationen, men også til de enkelte tilbuds vilje og disciplin, så der løbende dokumenteres i forhold til de aktuelle temaer, forklarer Louisa Haugaard Rasmussen.
– Alle tilsyn indeholder elementer af observation, interview og gennemgang af skriftligt materiale, som er mere eller mindre standard og til at håndtere både for os som it-leverandør og for de enkelte tilbud. Men temaerne for de risikobaserede tilsyn skifter år for år.
Temaerne skifter år for år
Siden 2017 har det sundhedsfaglige tilsyn haft følgende fokusområder og temaer:
- 2017 – medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb med fokus på patienter med depression samt patienter med KOL
- 2018 – medicinering og overgange i patientforløb med fokus på patienter med skizofreni og samtidig somatisk sygdom samt patienter med kronisk sygdom og komorbiditet (diabetes)
- 2019 – diagnostisk og behandling med fokus på det kirurgiske område og den sårbare patient
- 2020 - medicinering, overgange og prøvesvar
- 2021 - fortsættelse af tema fra 2020 grundet COVID-19
- patientforløb inden for ortopædkirurgi og risikosituationslægemidler
- Derfor er det tidsbesparende for tilbuddene, når de på forhånd har struktureret dokumentationen i forhold til de aktuelle temaer, så data ligger klar, når den tilsynsførende banker på døren, siger Louisa Haugaard Rasmussen, der anbefaler at tilbuddene udvider deres socialfaglige dokumentation med sundhedsfaglig dokumentation med udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige fokusområder, hvor tilbuddene systematisk skal tage stilling til hvert enkelt punkt med løbende historik.
Præcise krav til de sociale tilbud
På de sociale tilbud skal det som minimum fremgå af dokumentationen af den sygefaglige pleje og behandling på borgeren, at der er taget stilling til, om borgeren har potentielle og/eller aktuelle problemer inden for følgende 12 sygeplejefaglige problemområder:
- Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living).
- Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens.
- Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning.
- Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv – f. eks. muskler, hår og negle.
- Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen.
- Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring.
- Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls.
- Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler.
- Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse.
- Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile.
- Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse.
- Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diarré.
Behov for nyt sprog
Et af de steder, hvor den sundhedsfaglige dokumentation har fået høj prioritet, er Region Midtjylland. Her valgte man at samle den socialfaglige og sundhedsfaglige dokumentation i samme socialfaglige it-værktøj:
- I begyndelsen var medarbejderne skeptiske, da de så, hvor meget de skulle til at dokumentere. Nu er data lagt ind, og de fleste synes nu, de har fået et godt overblik over borgerens sundhedstilstand og et helt nyt sprog, så de er begyndt at diskutere sammenhænge mellem resultaterne af den socialpædagogiske indsats og borgerens sundhedstilstand. Når Peter fx ikke vil være med til at gå tur, kan det så hænge sammen med hans diabetes, forklarer Sundheds IT konsulent Laila Adela Zadeh Nielsen.
Fire usande myter om det specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde er også en politisk arena med mange aktører og mange holdninger. Holdninger, der undertiden baserer sig mere på fordomme end fakta.
Læs vores gratis whitepaper, hvor vi sætter fokus på fire myter – og fortæller hvorfor sociale tilbud er nødt til at tage dem alvorligt.
Medarbejderne dokumenterer ikke for meget på det specialiserede socialområde
Kritikerne mener, vi dokumenterer for meget på det specialiserede socialområde, men det passer ikke, siger direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare.
Kunstig Intelligens kan gøre en forskel på socialområdet
Med kunstig intelligens kan vi reducere antallet af fejlslagne forløb og sikre en bedre koordination af den sociale indsats på tværs af fagområder.
Sagsbehandler og socialrådgiver skal have samme socialfaglige system
Fælles faglige metoder og et fælles faglige sprog er afgørende for, at der opnås en fælles faglighed på tværs af myndighed og udfører og dermed forståelse af borgerens behov.
Socialområdet er omkostningstungt - og du er en del af prisen!
Det specialiserede socialområde har med rette og urette fået ryet, at det er både omkostningstungt og svært at styre. Området koster da også samfundet milliarder hvert år men husk; Du er en del af prisen!
Få dokumenteret straks og hold fri, når du har fri
Jo mere, der skal dokumenteres, jo vigtigere bliver det, at dokumentationsarbejdet er let at udføre, tager et minimum af tid og kan løses på stedet, så man undgår at spekulere videre over arbejdet, når man har fri.
Kontakt os
EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
Senior Key Account Manager
Anders Tuff
Senior Key Account Manager
Caspar Bergstrøm
Salgsdirektør
Per Mouritsen