Socialområdets kompleksitet kræver fagligt baserede løsninger
Man kan ikke uden videre anvende en løsning udviklet til ældreområdet til at løse opgaverne på socialområdet.
Hvad har en 89 årig dame med gangbesvær til fælles med en 17-årig mand med svær autisme? Det gode svar er, at de begge kan være visiteret til et døgntilbud, henholdsvis et plejehjem under kommunens ældreforvaltning og et specialiseret socialpsykiatrisk døgntilbud. Når det er sagt, behøver der ikke at være mange andre lighedspunkter mellem de to borgere, ud over at de begge har brug for hjælp fra det offentlige for at kunne leve et godt og trygt liv.
- Eksemplet er godt, fordi det rejser spørgsmålet, om hvorvidt det så er godt nok at vælge samme fagsystem til at håndtere arbejdet med dokumentation i begge tilfælde? Det mener jeg ikke, siger direktør Steffen Rugtved, der er direktør for EG Digital Welfare.
Læs mere: Kunstig intelligens på det sociale område kræver ambitiøse kunder
Hvad er det reelle behov?
Som leverandør af et socialfagligt it-system til det specialiserede socialområde er han naturligvis fortaler for, at man skal tænke sig godt om, når man skal vælge fagsystem til socialområdet.
- Uanset hvilket system man ender med at vælge, så bør man som kommune overveje at vælge et system, der er udviklet til at understøtte det specialiserede socialområde, med alle de nuancer og særlige behov, som området har og derved undgå at behandle og betragte alle socialt udsatte som en stor grå masse, siger Steffen Rugtved.
I dag har kommunernes tilbud reelt tre valg, når de ønsker at digitalisere arbejdet med dokumentation og effektmåling på det specialiserede socialområde.
- Udvikle et system fra bunden til kommunens specifikke behov
- Vælge et EOJ-system og implementere det på socialområdet
- Vælge et dedikeret socialfagligt it-system
Fordelene og ulemperne ved de enkelte valg kan beskrives på denne måde:
- Grundlæggende er det min holdning, at kommunen skal overveje sit ambitionsniveau nøje. For man kan ikke få både i pose og sæk. Vælger man et system, der er udviklet til ældreområdet, vil man få et system med fokus på enkelhed og kontrol. Et fagsystem til det specialiserede socialområde skal rumme en meget høj grad af kompleksitet med fokus på udvikling af den enkelte borger. Arbejder man med det specialiserede socialområde, bør man derfor altid vælge et dedikeret socialfagligt it-system. For når fageksperterne får en løsning, der understøtter deres faglighed, øger det deres mulighed for at hjælpe den enkelte borger frem mod en større grad af selvhjulpenhed, hvilket vil spare skatteborgerne penge i den sidste ende. Så den lidt dyrere investering i det rigtige fagsystem vil altid kunne svare sig på den lange bane, mener direktør Steffen Rugtved, EG.
Læs mere: Digital dokumentation skal sikre kvalitet for tilbud i vækst
Karakteristika for henholdsvis ældre og socialområdet
- Selv om vi ser en tendens til, at ældre lever længere og dermed også bliver mere udsatte for fx demens og svære sygdomme, er ældreområdet - i min optik - stadig en mere homogen gruppe. Den er kendetegnet ved aldersrelaterede udfordringer, og de ældre får først og fremmest tilbud om pleje og omsorg, mens kravet til det specialiserede socialområde er at understøtte en mangfoldighed af borgere i alle aldersgrupper med vidt forskellige underliggende udfordringer og diagnoser, så de kan fastholde deres funktionsevne niveau eller udvikle deres fulde potentiale ved at kompensere for deres fysiske og psykiske funktionsnedsættelse.
Den opgave er langt mere krævende og kræver langt mere specialiserede digitale værktøjer end det er nødvendigt på ældreområdet, siger direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare.
Få mere inspiration
Læs flere artikler og whitepapers om it på det specialiserede socialområde.
Læs flere artikler
Kontakt vores eksperter
EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
Senior Sales Executive
Martin Clemmensen Nielsen
Tlf.: +45 7260 1062
Email: macni@eg.dk