Fageksperter med ansvar for andres udvikling har brug for metodebaserede fagsystemer
Det specialiserede socialområde dækker over en lang række faglige specialer med højt specialiserede fageksperter, der alle har brug for metodeunderstøttelse og detaljerede værktøjer.
- Desværre er der en tendens til at undervurdere fagligheden på det specialiserede socialområde, når beslutningstagerne skal vælge socialfagligt it-system. Brugerne af det social-faglige it-system kan få store udfordringer, hvis beslutningstagerne ikke har informeret sig godt nok omkring dokumentationsbehov og faglige metoder, der skal understøttes, inden de vælger system.
Det kan i værste fald betyde, at et tilbud, der har styr på dokumentationen og fagligheden, bliver sat tilbage, hvis en metode ikke kan understøttes i det nye it-system.
Det værste eksempel, jeg lige kan komme i tanker om, er nok dengang, hvor vi blev spurgt, om vi havde et lagerstyringssystem til familieplejen, siger Senior Product Manager, Lars Sjøblom EG Digital Welfare.
- Heldigvis er det sjældent, det sker, men det er virkelig vigtigt, at man som indkøber og beslutningstager forstår, at det er rigtige mennesker af kød og blod med vidt forskellige udfordringer, der skal kunne rummes i et dokumentationssystem. Så man skal være meget opmærksom på, hvor fleksibelt og rummeligt det socialfaglige it-system, man vælger er, når det kommer til stykket.
Læs mere: Digital dokumentation skal sikre kvalitet for tilbud i vækst
Stor variation i diagnoser
I maj 2021 publicerede Socialstyrelsen fx en rapport med titlen "Udfordringer i forhold til voksne på det specialiserede socialområde" , der giver et godt billede af kompleksiteten, idet undersøgelsen arbejdede med hele 16 forskellige målgrupper i kommunerne:
- Unge og voksne med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade
- Unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser
- Unge og voksne med opmærksomhedsforstyrrelser
- Unge og voksne med erhvervet hjerneskade
- Unge og voksne med fysiske handicap
- Unge og voksne med stofmisbrug
- Unge og voksne i hjemløshed
- Unge og voksne, der lever med vold i nære relationer
- Unge og voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen
- Unge og voksne socialt udsatte grønlændere
- Unge og voksne i prostitution eller prostitutionslignende relationer
- Unge og voksne med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug
- Unge og voksne med flere komplekse problemstillinger, der skal håndteres samtidigt
- Unge og voksne med selvskade og/eller spiseforstyrrelse
- Unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder og hyppig kontakt til behandlingspsykiatrien
- Unge og voksne i psykisk mistrivsel med risiko for at udvikle mere alvorlige vanskeligheder.
- Socialstyrelsens rapport om børn viser en tilsvarende kompleksitet, og det er jo med til at understrege, hvor specielt det specialiserede socialområde egentlig er. For til hver målgruppe, stor eller lille, knytter der sig helt bestemte fagligheder og helt bestemte metoder, der er med til at sikre den enkelte borger den bedst mulige indsats. Det kræver komplekse og fleksible socialfaglige it-systemer, selv om vi alle sammen kunne drømme om en simpel løsning med store knapper og få skrivefelter, siger Lars Sjøblom.
Læs også: Matcher jeres it-system også jeres faglige ambitioner?
Faktaboks
Karakteristika for "det specialiserede"
Kilde: Specialisering – Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet Danske Regioner 2012
Fageksperter skal kunne se sig selv i systemet
Ud over at indsats og effekt forbundet med de forskellige metoder, som bringes i anvendelse i forhold til de forskellige målgrupper, skal kunne dokumenteres digitalt, så skal mange forskellige faggrupper også kunne se sig selv i systemet.
I 2019 var der ifølge KL 38.276 fuldtidsansatte til at yde hjælp og støtte til voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer i de kommunale specialiserede sociale tilbud. På kommunale specialinstitutioner for udsatte børn og unge var tallet 11.411 fuldtidsansatte.
- Det faglige økosystem omkring et helt almindeligt botilbud er faktisk enormt. Ud over lederen så har tilbuddet typisk en personalegruppe bestående af en blanding af socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter og ufaglært personale. De mere avancerede tilbud har måske også fastansatte fysioterapeuter og sygeplejerske. Desuden kan medarbejdergruppen være opdelt i dag- og døgnvagter, heltids- og deltidsansatte, fastansatte og vikarer, der alle kan have forskellige dokumentations- og informationsbehov, forklarer Lars Sjøblom
- Og hvis man ser på tilbuddet eksterne samarbejdspartnere, så nærmest eksploderer antallet af samarbejdspartnere, siger Lars Sjøblom og nævner i flæng den kommunale sagsbehandler, fodterapeuten, kostvejlederen, ergoterapeuten, borgerens egen læge, speciallæge, sygehuset, offentlige registre som Danmarks Statistik, diverse tilsyn og pårørende.
- Alle disse aktører er væsentlige for samarbejdet omkring borgeren, og de har forskellige krav og forventninger til den dokumentation de kan få fra tilbuddet og selv levere til tilbuddets system. Så selvom, man ønsker sig et enkelt system, så er den specialiserede verden altså kompleks.
Faktaboks
Mange aktive aktører omkring borgeren
Det socialfaglige it-system skal understøtte borgerens dialog med mange aktører som fx
Fleksibilitet og snitflader til andre systemer
Så for Lars Sjøblom handler det om at se efter fleksibiliteten og integrationsmulighederne til andre systemer, når man vælger socialfagligt it-system:
- Hvis jeg skulle komme med tre gode råd, så skulle det første være at se, om det system, man er interesseret i, understøtter de konkrete arbejdsprocesser, der knytter sig til målgruppen. Hvis man fx har at gøre med en gruppe borgere, der får meget medicin, skal der nødvendigvis være et avanceret medicinmodul.
For det andet skal man se efter, om systemet understøtter de metoder, som man anvender og kan udveksle data med andre relevante aktører. Det kan fx være VUM 2.0, Fælles Faglige Begreber, FFB, KRAP eller FIT som fylder meget i hverdagen, og så skal systemet naturligvis kunne understøtte metoden digitalt.
Endelig er det vigtigt, at et social fagligt it-system kan vokse med tilbuddet, mener Lars Sjøblom:
- Langt de fleste tilbud har en livscyklus, hvor de starter småt og smalt for at udvide deres ydelser hen ad vejen. Det kan være, at målgruppen ændres fra kun børn til børn og unge, eller man får måske tilknyttet et dagtilbud til sit botilbud eller STU. Så hvis det system, man vælger fra start, er for begrænset, risikerer man at skulle skifte system samtidig med, at fokus burde være på at udvikle det faglige tilbud. Derfor er det vigtigt, at det system man vælger, kan vokse sammen med tilbuddet og skaleres til de nye udfordringer, man skal løse.
Få mere inspiration
Læs flere artikler og whitepapers om it på det specialiserede socialområde.
Læs flere artikler
Kontakt vores eksperter
EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
Senior Sales Executive
Martin Clemmensen Nielsen
Tlf.: +45 7260 1062
Email: macni@eg.dk