Kunstig intelligens på det sociale område kræver ambitiøse kunder
Kunstig intelligens på det sociale område kræver ambitiøse kunder
Den kunstige intelligente verden er et fremtidsscenarie, hvor vi i stigende grad overlader vurderingen af hvilke indsatser, vi skal levere, samt hvordan og hvornår de skal leveres på baggrund af kunstig intelligens. Den kunstige intelligens kan være med til at finde de bedste metoder og fx sikre en tidligere indsats, end vi ellers ville have gjort.
Allerede i dag findes der en lang række eksempler som bl.a. rejsehjemmesider, der spotter dine interesser og viser dig de mest relevante rejsemål, men også kunstig intelligens, der bruges til at hjælpe Akutlinien med at vurdere om en person i telefonen er ved at få hjertestop.
Men hvor ligger de mere jordnære muligheder for at anvende kunstig intelligens eller AI i socialfaglige it-systemer?
Læs mere: Fageksperter med ansvar for andres udvikling har brug for metodebaserede fagsystemer
Muligheder ad libitum
Direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare, ser overraskende store muligheder for AI på det specialiserede socialområde i den nære fremtid:
- Socialfaglige løsninger som EG Sensum indeholder en ekstrem rigdom af strukturerede og ustrukturerede data. Tilsammen fortæller disse data en masse historier om fx hvilke indsatser, der virker, og hvilke der ikke virker, og under hvilke forhold dette gør sig gældende, forklarer Steffen Rugtved:
- De mange data kan være med til at tegne et meget præcist billede af de omkostninger, der er i forbindelse med borgerrettede indsatser, og påvise centrale forskelle i de enkelte kommuners og tilbuds evne til at skabe resultater for skatteborgernes penge – og AI vil kunne pege på mønstre, der kan hjælpe os med at forstå årsagerne til forskellene, forklarer Steffen Rugtved.
Kunstig Intelligens kan advare om livsstilssygdomme
Kunstig intelligens vil også kunne bruges til at inddrage langt større mængder information til brug for udredningen af borgerens funktionsevne niveau eller fremskrive borgerens sundhedsprofil, fx hvilke livsstilssygdomme borgeren risikerer at få baseret på vores viden om tidligere og nuværende adfærd.
Læs mere: Matcher jeres it-system også jeres faglige ambitioner?
Så hvor bliver de intelligente løsninger af?
Spørgsmålet er derfor ikke, om det er muligt at benytte kunstig intelligens på det specialiserede social- og sundhedsområde, men hvornår vi ser de første elementer af kunstig intelligens i helt almindelige socialfaglige dokumentationssystemer som fx EG Sensum:
- Tjah, principielt er vi ret tæt på. Vi har en stor del af den nødvendige teknologi i dag, men hensynet til og bekymringen for datasikkerhed stiller sig i et omfang i vejen for de forsøg, der virkelig kunne batte noget, mener Steffen Rugtved, der opfordrer til lidt større mod og flere visioner hos kunder og beslutningstagerne, for vi kan godt sikre, at teknologien ikke løber løbsk og overtager kontrollen.
- Grundlæggende gør vi det ved aldrig at lade teknologien træffe de endelige beslutninger for os. Teknologi skal være vores rådgiver og hjælpe os med at overskue og aggregere data, som vi aldrig selv ville være i stand til at behandle hurtigt og korrekt nok.
Men det skal være mennesker, der i sidste ende træffer beslutningerne på baggrund af informationerne, og det skal være vores ansvar, hvilke beslutninger, der træffes, siger direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare:
- Så den kunstige intelligens skal ikke låse døren for beboeren, men fortælle os, hvornår borgeren får lyst til at stikke af, og hvordan vi kan forebygge det.
Steffen Rugtved opfordrer derfor indkøbere og beslutningstagere, der er på jagt efter et nyt socialfagligt system, til at tænke de nye teknologier ind i deres udbud.
- Min tanke er ikke så meget, at vi alle skal levere fix og færdige AI-løsninger i morgen. Det vigtige er, at vi får sat ord på det fælles ambitionsniveau og retningen for den fremtidige udvikling. Den proces starter med, at kunderne vælger leverandører, der er parate til at understøtte den ambition, som vi skal leve ud sammen i de kommende år, siger direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare.
Få mere inspiration
Læs flere artikler og whitepapers om it på det specialiserede socialområde.
Læs flere artikler
Kontakt vores eksperter
EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
Senior Sales Executive
Martin Clemmensen Nielsen
Tlf.: +45 7260 1062
Email: macni@eg.dk