
Klippekort til konsulentydelser gør adgangen til eksperthjælp nemmere
Digital Welfare introducerer klippekort, der kan bruges på tværs af alle EG-produkter, så hjælpen altid er nær, når behovet opstår.
De fleste kender situationen: Du har nu brugt tre timer på at bakse med en udfordirng i systemet, og nu har du ingen ide om, hvordan du skal komme videre.
“Så er det rart at kunne gribe telefonen og ringe til en livline,” siger Team Manager Louisa Haugaard Rasmussen, EG.
“For selvom man er superbruger, så vil der være ting, som vores konsulenter ved om de enkelte løsninger, som man ikke ved som bruger.
Så derfor vil vi gerne gøre det nemt at få fat på en konsulent, der kan gå lidt dybere med en udfordring uden, at det hele bliver alt for bøvlet”, siger Louisa Haugaard Rasmussen, EG:
“Derfor introducerer Digital Welfare i EG nu et klippekort, så det er nemt og enkelt at få rådgivning og hjælp af en konsulent.
“Med et klippekort i skuffen, slipper man for besværet med at lave en ny aftale, når man står med en mindre opgave, hvor det er rart at have en konsulent ved hånden. Man ringer bare”, siger Louisa Haugaard Rasmussen:
Klippekortet er smart, fordi det giver mulighed for at bruge EG’s konsulentydelser fleksibelt i stedet for at “spare op” til den helt store oprydning, når systemet er sandet til, og opgaverne bare står i kø.
Brug klippene, som det passer dig
Konsulenttimerne kan i øvrigt bruges efter behov og gælder på tværs af løsningerne fra Digital Welfare. Så du kan fx bruge klippene til meget forskellige opgaver:
- Hjælp til opsætning af skema i EG Sensum One
- Tildeling af rettigheder til nye medarbejdere i EG UNO
- Sparring om nye muligheder i EG Sundhed
- Gennemgang af sidste nyt i releasenotes til EG LUDUS Suite
- Tilpasning af dokumentskabelon i EG Sensum Bosted
- Kortere online undervisningsssessions i indberetning af krænkelser i app’en til EG SafetyNet
- Og meget andet...
“Som udgangspunkt er der ingen begrænsninger for, hvad konsulenttimerne på klippekortet kan bruges til,. For en time er jo en time. For de kunder, der vælger klippekortsmodellen, ligger fordelene først og fremmest i, at det er nemt og ubureakratisk at få hjælp, når der er brug for det.
Det kan være administrator, der pludselig er gået død i tildeling af adgangsprofiler, spørgsmål til nye funktioner i et modul eller bare behov for at tale med en konsulent om, hvordan man fx skal forholde sig til nye krav i lovgivningen.
Her er det vigtigt, at man bare kan tage telefonen og ringe, fremfor at skulle igennem hele møllen med at søge om at få lov til at få en time med en af vores konsulenter”, siger Team Leader Louisa Haugaard Rasmussen, EG.
Sommerrabat på 20%
Frem til den 4. juli 2025 er der introtilbud på klippekortsordningen. Hvis man bestiller 10 klip inden den 4. juli 2025 er der 20% sommerrabat:
“Vi vil gerne slå et slag for klippekortet, for vi tror, at den ubesværede tilgang til konsulentydelser kan være med til at fremme fagligheden og sikre, at brugerne får mest ud af vores løsninger i dagligdagen” siger Team Leader Louisa Haugaard Rasmussen, EG.
Læs mere om rabattilbuddet her.