Mindre eller dårligere dokumentation kan koste (kommune-) kassen

Ofte bliver tiden brugt på dokumentation karakteriseret som spildtid, men manglende eller dårlig dokumentation kan koste dyrt

"Mindre dokumentation af arbejdet. Det er dét, der skal være fremtiden for ansatte i ældreplejen, og det er dét, der vil få flere folk til faget". 

Sådan lyder det jævnligt fra landets politikere – også når det gælder dokumentationsarbejdet på det specialiserede socialområde.

I rapporten Gentænkning af velfærden og fremtidens socialområde hedder det fx:

"Der er behov for at revidere og reducere krav til sagsbehandling, dokumentation, kvalitetssikring mm. Det ville frigøre ressourcer i kommunen, og give frihed til den enkelte kommune og medarbejder til at lave en mere individuelt tilpasset indsats for den enkelte borger".

Så mindre dokumentation + reducerede krav = bedre indsatser.

"Heldigvis ser regnestykket ikke helt så enkelt ud i praksis, og det ved politikerne nok også godt. For selv om vi skal undgå unødvendigt dokumentatonsarbejde, er god og relevant dokumentation også med til at spare penge, ikke mindst på den lange bane" siger Senior Product Manager Lars Sjøblom, EG.

For ham at se, er der mindst tre områder, hvor den gode dokumentation er med til at begrænse trækket på fælleskassen unødigt, det er forebyggelse, opfølgning og planlægning.

Datadreven forebyggelse er guld værd

Som på ferierejsen er det de uventede begivenheder, som en udbrændt bilmotor, der vælter feriebudgettet, ikke de hyggelige vandreture.

"Med den rette dokumentationsstrategi er det lettere at opdage og forebygge udfordringer. Det gælder både den sundhedsfaglige dokumentation, hvor vi tidligt kan opspore livsstilssygdomme eller risikovurderinger og trivselsmålinger hvor man ved at dokumentere ændringer i adfærd både kan undgå at borgeren skader sig selv eller personalet".

Rettidig opfølgning sikrer bedre brug af ressourcerne

Når dokumentation foregår løbende og systematisk er det med de rette digitale værktøjer enkelt at se, om indsatserne bliver gennemført som aftalt, og hvad effekten har været.

"Med Voksenudredningsmetoden sætter vi mål for konkrete indsatser for hver borger. Vi kan følge effekten systematisk og justere indsatsen efter behov, eller revisitere borgeren til et bedre tilbud," siger Lars Sjøblom.

"Hvis en indsats ikke giver nogen effekt eller ligefrem en negativ effekt på borgerens liv, livskvalitet og trivsel handler det om hurtigst muligt at få justeret indsatsen. På den made undgår man at spilde penge og bruge ressourcerne på en made, der hverken gavner den enkelte borger eller samfundet".

AI kan bruge data til mere kvalificerede fremskrivninger

Sidst men ikke mindst kan brugen af historiske data fortælle os meget om fremtiden – ikke mindst, hvis man også anvender kunstig intelligens til at bearbejde data.

"Uforudsete udgifter er som nævnt værre end de kendte, især når vi egentligt ved, hvad der venter os. I hvert fald når vi ser på dokumentationen. Alle kommuner og regioner ligger inde med store mængder tilgængelige data om det specialiserede socialområdet som kan være med til at forudsige ret præcist, hvilke behov vi står over for i det kommend eller de næste år. Hvor mange tilbudspladser bliver der brug for? Skal det være en anden slags? Og hvilke krav stiller det til personalets antal og kompetencer? Vi har allerede de fleste data til at forudsige vigtige elementer i fremtidens socialsektor – vi skal blot huske at blive ved med at dokumentere, og at bruge data aktivt", siger Senior Product Manager, Lars Sjøblom, EG.

Table