
Gen AI kommer til at ændre det specialiserede socialområde
Ved at slippe kunstig intelligens løs på de store mængder af dokumentation på det specialiserede socialområde kan vi blive bedre til at finde mønstre og bruge pengene målrettet, der hvor effekten er størst.
Med hastigt voksende udbredelse af GenAI følger hele tiden nye muligheder for at anvende kunstig intelligens til helt lavpraktiske formål. Ikke mindst på sundhedsområdet.
I Region Hovedstaden skal kunstig intelligens fx lytte med på alarmopkald, fordi det viser sig, at kunstig intelligens finder en større andel af alarmopkald om slagtilfælde, end mennesker kan. Læs mere her.
Og en amerikansk undersøgelse viser, at AI er bedre til at svare empatisk og endda også til at levere lægefaglig kvalitet i e-mailsvar til patienter. Læs mere her.
Så hvor ligger mulighederne for at anvende kunstig intelligens eller AI i socialfaglige it-systemer?
Muligheder ad libitum
Direktør Steffen Rugtved, EG ser faktisk overraskende store muligheder for AI på det specialiserede socialområde i den nære fremtid:
"Socialfaglige løsninger som EG Sensum One indeholder en ekstrem rigdom af strukturerede og ustrukturerede data.
Tilsammen fortæller disse data en masse historier om fx hvilke indsatser, der virker, og hvilke der ikke virker, og under hvilke forhold dette gør sig gældende, forklarer Steffen Rugtved:
"De mange data kan være med til at tegne et meget præcist billede af de omkostninger, der er i forbindelse med borgerrettede indsatser og påvise centrale forskelle i de enkelte kommuners og tilbuds evne til at skabe resultater for skatteborgernes penge – og AI vil kunne pege på mønstre, der kan hjælpe os med at forstå årsagerne til forskellene, forklarer Steffen Rugtved.
Kunstig intelligens kan advare om livsstilssygdomme
Kunstig intelligens vil også kunne bruges til at inddrage langt større mængder information til brug for udredningen af borgerens funktionsevne niveau eller fremskrive borgerens sundhedsprofil, fx hvilke livsstilssygdomme borgeren risikerer at få baseret på vores viden om tidligere og nuværende adfærd.
"Det vil også være oplagt at bruge kunstig intelligens til at understøtte medarbejderne, når de skal lave dagbogsntotater eller skrive e-mails. Mulighederne er utallige", siger steffen Rugtved.
Så hvor bliver de intelligente løsninger af?
Spørgsmålet er derfor ikke om det er muligt at benytte kunstig intelligens på det specialiserede social- og sundhedsområde. Spørgsmålet er, hvornår vi ser de eksempler på kunstig intelligens i helt almindelige socialfaglige dokumentationssystemer som EG Sensum One:
"Vi har købt grunden, fundet de rette håndværkere og støbt fundamentet, men det kniber med at finde købere, der vil være med til at bygge huset", siger Steffen Rugtved:
" Vi har en stor del af den nødvendige teknologi i dag, men hensynet til og bekymringen for datasikkerhed stiller sig i et omfang i vejen for de forsøg, der virkelig kunne batte noget", mener Steffen Rugtved, der opfordrer til lidt større mod og flere visioner hos kunder og beslutningstagerne.
"EG's strategi er at vi gerne udvikler de AI-understøttede værktøjer, som vores kunder ønsker og føler sig trygge ved. Vi hverken kan eller skal presse kunstig intelligens ned over et område som det specialiserede socialområde.
Teknologi skal være en rådgiver og hjælpe os med at overskue og aggregere data, som vi aldrig selv ville være i stand til at behandle hurtigt og korrekt nok.
Men det skal være mennesker, der i sidste ende træffer beslutningerne på baggrund af informationerne, og det skal være vores ansvar, hvilke beslutninger, der træffes", siger direktør Steffen Rugtved, EG.
"Så den kunstige intelligens skal ikke træffe beslutningerne for socialpædagogen, men komme med kvalificeret input til, hvordan socialpædagogen bedst muligt griber en konkret situation an, så borgeren får den bedst mulige hjælp og støtte".
Steffen Rugtved opfordrer derfor indkøbere og beslutningstagere, der er på jagt efter et nyt socialfagligt system til at tænke de nye teknologier ind i deres udbud.
"Det vigtige er, at vi får sat ord på det fælles ambitionsniveau og retningen for den fremtidige udvikling. Den proces starter med, at kunderne vælger leverandører, der er parate til at understøtte den ambition, som vi skal leve ud sammen i de kommende år", siger direktør Steffen Rugtved, EG .
EG Sensum One giver plads til både faglighed og omsorg
Med EG Sensum One får I en højt specialiseret socialfaglig løsning, som sætter borgen i centrum og giver mulighed for at skabe bedre liv gennem målbar udvikling.
Læs mere om EG Sensum One