
Flyt dig lige, for jeg har travlt med at skabe velfærd
Vi skal arbejde mere effektivt og i flere år, hvis vi vel bevare velfærden, men hvem skal så tage sig af de socialt udsatte imens?
Med flere ældre og socialt udsatte samt færre erhvervsaktive til at løse alle samfundets opgaver, er udfordringen åbenlys: Vi skal arbejde mere, hurtigere og i flere år for at få råd til både smart-tv, krig og velfærd.
Så hvad stiller vi lige op med den gruppe af socialt udsatte, der ikke bare kan geare op og bidrage mere til fællesskabet? For de har stadig brug for hjælp, uanset om vi andre får mere travlt på arbejdsmarkedet med alle mulige andre opgaver.
"Der findes ikke noget nemt og ligetil svar på de spørgsmål, desværre", siger Senior Product Manager, Kathrine Lindequist Beyer, EG:
Det offentliges ansvar
De offentlige institutioner skal sikre, at der er strukturer og systemer på plads til at understøtte disse mangeartede og ofte højt specialiserede opgaver. Samtidig skal tilbuddene stille ressourcer og tjenester til rådighed, som skal støtte socialt udsatte.
"Så vi er som samfund nødt til at finde ud af, hvordan vi løfter vores fælles sociale ansvar for samfundets svageste i en tid, hvor riget fattes penge og arbejdskraft.
For det går jo ikke over. Udfordringerne vokser bare. Vi bliver færre og færre til at løse opgaverne, og flere der skal understøttes, når man tager den demografiske udvikling i betragtning.
Så vi skal kigge dybt ind i hverdagen for at forstå, hvordan vi kan optimere, der hvor det er muligt. Uden at det går ud over etikken, kvaliteten og den borgernære kontakt", siger Kathrine Lindequist Beyer, der ser yderligere digitalisering af det specialiserede socialområde som en nødvendighed.
"Vi er mange steder kommet meget langt. Så langt, at vi ofte møder en vis it-træthed hos medarbejderne på det specialiserede socialområde, der tænker, "Skal vi virkelig dokumentere så meget?" og "Hvorfor skal vi igen lære nye systemer at kende?" Men vi er nødt til at digitaliserede mere, for med de nuværende ressourcer, kan vi ikke følge med".
Ved at automatisere og optimere administrative opgaver, kan de sociale medarbejdere fokusere mere på direkte kontakt og støtte til dem, der har brug for det.
"Med avancerede dataanalyseteknologier kan vi bedre forstå mønstre og tendenser i brugen af sociale ydelser. Dette kan hjælpe med at forudsige behov, skræddersy tilbud og allokere de rette ressourcer første gang", siger Kathrine Lindequist Beyer:
"Og så skal vi naturligvis også være åbne over for at se helt andre veje. Selvfølgelig kan vi også åbne op for, at borgere og pårørende kan tage del i opgaven. Det må bare ikke være en selvstændig løsning, for det er ikke en løsning for alle.
Opgaverne på det specialiserede socialområde er jo, som ordet siger, specialiserede, og det kræver som minimum en stærk kombination af høj faglighed, og god kommunikation, hvis pårørende og civilsamfundet skal spille en større rolle i fremtiden".
EG Sensum One giver plads til både faglighed og omsorg
Med EG Sensum One får I en højt specialiseret socialfaglig løsning, som sætter borgen i centrum og giver mulighed for at skabe bedre liv gennem målbar udvikling.
Læs mere om EG Sensum One