Fagligheden er under konstant pres på det specialiserede socialområde

Mindre end halvdelen af de ansatte på landets socialpædagogiske tilbud er i dag uddannede socialpædagoger - og tallet er faldende. Hver tredje ansatte er uden nogen relevant uddannelse overhovedet. 

"Udviklingen er alarmerende, for kompleksiteten i opgaverne på det specialiserede socialområde nærmest skriger på faglighed", siger Senior Product Manager, Lars Sjøblom, EG.

Så spørgsmålet er, hvornår fagligheden begyndte at smuldre - og hvorfor.-

Stort behov for faglighed

Men først et kig på behovet for faglighed.

I maj 2021 publicerede Socialstyrelsen en rapport med titlen "Udfordringer i forhold til voksne på det specialiserede socialområde", der giver et meget godt billede af kompleksiteten, idet undersøgelsen arbejdede med hele 16 forskellige målgrupper i kommunerne:

Gruppe

• unge og voksne med udviklingshæmning og/eller medfødt hjerneskade
• unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser
• unge og voksne med opmærksomhedsforstyrrelser
• unge og voksne med erhvervet hjerneskade
• unge og voksne med fysiske handicap
• unge og voksne med stofmisbrug
• unge og voksne i hjemløshed
• unge og voksne, der lever med vold i nære relationer
• unge og voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen
• unge og voksne socialt udsatte grønlændere
• unge og voksne i prostitution eller prostitutionslignende relationer
• unge og voksne med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug
• unge og voksne med flere komplekse problemstillinger, der skal håndteres samtidigt
• unge og voksne med selvskade og/eller spiseforstyrrelse
• unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder og hyppig kontakt til behandlingspsykiatrien
• unge og voksne i psykisk mistrivsel med risiko for at udvikle mere alvorlige vanskeligheder

"Socialstyrelsens rapport understreger, hvor specielt det specialiserede socialområde egentlig er. For til hver målgruppe, stor eller lille, knytter der sig helt bestemte fagligheder og helt bestemte metoder, der er med til at sikre den enkelte borger den bedst mulige indsats og støtte", siger Lars Sjøblom.

Fagligheden under pres

Historisk er det ingen hemmelighed, at synet på fx udviklingshæmmede har ændret sig enormt igennem årene. Lige fra dengang, hvor an havde en praksis med at aflive "forbyttede" børn eller spærre de "gale" inde, til nutiden, hvor blandt andet Socialloven i 1989 sikrer alle udsatte borgere en skriftlig og individuel handleplan.

"Den historiske udvikling i synet på funktionsevnenedsatte er også historien om, hvordan den socialfaglige viden og faglighed har udviklet sig. Det er en utroligt spændende rejse, der bevæger sig fra frygt og kontrol over velmenende hattedamer til fagprofessionelle med højt specialiseret viden, der anvender veldokumenterede metoder i deres praksis.

Ulempen er, at den faglige tilgang også umiddelbart er dyr, lige som det er svært at tiltrække medarbejdere til området", siger Lars Sjøblom.-

 

Økonomien er anstrengt

Kommunerne fik med kommunalreformen i 2007 det fulde myndigheds-, finansierings- og forsyningsansvar på det specialiserede socialområde, herunder det specialiserede voksenområde og det specialiserede børn- og ungeområde.

Ifølge Vives rapport https://www.vive.dk/da/udgivelser/kommunernes-udgifter-til-det-specialiserede-socialomraade-2012-2022-dv4n54dz/ er kommunernes udgifter til det specialiserede voksenområde er steget med 6,6 mia. kr. fra 2012 til 2022 (2023-priser), svarende til en stigning på 22 %. I 2012 brugte kommunerne 30,1 mia. kr., og det beløb var steget til 36,7 mia. kr. i 2022.

Også Socialstyrelsens rapport "Det mest specialiserede socialområde" fra 2021 sætter fx fokus på, at tilbuddene på det mest specialiserede socialområde er ressourcekrævende at drive, og højt specialiserede fagprofessionelle er ligeledes ressourcekrævende at uddanne.

"Det gør tilbuddene særligt sårbare i forhold til uregelmæssige og/eller lave træk på deres ydelser, hvilket kan gøre det svært at få dækket tilbuddets faste omkostninger. Hvis et meget specialiseret tilbud må lukke, risikeres en uhensigtsmæssig afspecialisering af området, hvor vigtig faglig viden kan gå tabt", skriver man i rapporten, der blandt andet konkluderer at kompleksitet kalder på tværfaglig og tværsektoriel koordinering.

"Samlet set er konklusionen, at fagligheden er under konstant pres på grund af voksende udgifter, ønsket om besparelser, udfordringer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og en mere general mangel på arbejdskraft i samfundet," siger Lars Sjøblom.

Han peger derfor på tre områder, hvor det er nødvendigt at udforske potentialet, hvis kvaliteten i tilbuddene skal fastholdes:

• Respekten for fagligheden skal fastholdes
• Det specialiserede socialområde skal gøres attraktivt
• Yderligere digitalisering
  
  

Respekten for fagligheden skal fastholdes

Lars Sjøblom: Vi ved i dag mere end nogensinde, hvordan vi kan levere faglige indsatser, der har effekt. Indsatser, der gavner den enkelte borger. Indsatser, der reducerer den enkelte borgers behov for støtte. Indsatser, der sætter flere borgere i stand til at lave et bedre, mere meningsfuldt og undertiden et mere selvstændigt liv. Forudsætningen for at kunne levre disse ydelser er imidlertid, at vi bliver ved med at udbygge vores kompetencer, udvikler nye metoder og lærer hinanden at bruge dem i praksis. Vi skal blive ved med at satse på uddannelse, faglært arbejdskraft og en metodebaseret tilgang.

Det specialiserede socialområde skal være attraktivt

Lars Sjøblom: For at tiltrække den nødvendige og kompetente arbejdskraft skal vores uddannelser være attraktive. Det handler ikke kun om løn under praktik og fredagsbarer, men om en høj faglighed i undervisningen, gode arbejdsvilkår og værktøjer, så medarbejderne lige fra uddannelsen vænner sig til, at medarbejderne på det specialiserede socialområde har en helt unik opgave, der stiller krav til deres faglighed, og der er plads til fagligheden, både på uddannelsen og på arbejdspladsen.

Yderligere digitalisering

Lars Sjøblom: Sidst men ikke mindst er en fortsat digitalisering af det specialiserede socialområde en nødvendighed. Vi er nødt til at hamre en pæl gennem påstanden om, at det hele bare handle om mindre dokumentation og større frihed til at handle i situationen. På det specialiserede socialområde er der et enormt behov for dokumentation for at sikre, at alle ved, hvad der arbejdes med, hvad der er fokus for borgeren, hvad der gavner borgeren, hvordan borgeren trives, og hvilke resultater vi opnår. Det kræver gode socialfaglige værktøjer, som samtidig er med til at sikre, at fagligheden er i fokus og at der følges op på indsatserne.