Økonomichefens fordele ved et dedikeret socialfagligt it-system

Fagchefen vil typisk gerne have et system, der understøtter medarbejdernes faglighed og områdets kompleksitet. IT-chefen vil have et system, der passer ind i kommunens øvrige it-arkitektur og hellere et end to systemer. Men hvad med økonomichefen – handler det kun om det billigste system, og hvad er egenligt billigst? Er det at vælge best-of-suite eller best-of- breed? 

 

"De økonomichefer, som jeg taler med, har naturligvis blikket rettet stift mod bundlinien. Hvad koster det? Så selvfølgelig skal et socialfagligt system være konkurrencedygtigt. Det giver sig selv. Der hvor jeg synes, vi skal i tættere dialog, er derfor på spørgsmålet om de vigtige afledte effekter af at vælge et dedikeret socialfagligt it-system fremfor at vælge et generelt system til hele ældre- og omsorgsområdet. For det dedikerede socialfaglige system kan noget, som det mere generelle system ikke kan", mener salgsdirektør Per Mouritsen, EG. 

 

For at kunne se den samlede pris på et system, er det nødvendigt at se på både anskaffelsesprisen og prisen på at drifte systemet og den økonomiske effekt af systemet. 

 

"For økonomichefen ligger fordelene ved et dedikeret socialfagligt system i en mere effektiv reduktion af omkostningerne til uhensigtsmæssige indsatser, færre udgifter til rekruttering og onbording af medarbejdere og den langsigtede evne til at løse de tunge opgaver på det specialiserede socialområde med færre hænder," mener Per Mouritsen. 

 

Når kommunens sagsbehandlere og frontpersonalet arbejder i samme fagsystem, der dels understøtter de ofte meget specialiserede opgaver, dels giver fuld transparens i forholdet mellem indsats og effekt, er der bedre muligheder for at styre økonomien. 

 

"Med en løsning skræddersyet til kommunen eller regionens økonomi og servicemål, er det let at dokumentere indsatsen og vurdere resultatet. Det betyder at uhensigtsmæssige eller for dyre indsatser hurtigt kan stoppes. Samtidig kan interne procedurer lettere digitaliseres, så medarbejderne kan fokusere på deres kerneopgaver, fremfor at bruge tiden på unødig dokumentaion," siger Per Mouritsen.  

 

Kampen om arbejdskraften bliver sværere og sværere. I dag er op imod hver tredje medarbejder på det specialiserede socialområde ufaglært.  

 

"Når der er mangel på arbejdskraft søger medarbejderne hen, hvor arbejdsforholdene er bedst. Hvis det specialiserede socialområde skal kunne tiltrække og fastholde den faglærte arbejdskraft, skal kommunen kunne tilbyde både gode arbejdsvilkår og gode værktøjer, der reelt understøtter og gør medarbejdernes hverdag så let som muligt. Hver gang en medarbejder søger nye steder hen, koster det dyrt i både rekruttering og oplæring af en ny medarbejder," siger Per Mouritsen. 

 

Sidst men ikke mindst peger Per Mouritsen på den kendsgerning, at der inden for en overskuelig fremtid simpelthen må være så stor mangel på ledige hænder, at kommunen eller regionen er nødt til at indstille sig på, at arbejdsopgaverne på det specialiserede socialområde skal kunne varetages af færre medarbejder, der ofte mangler store dele af den faglighed, som i dag kendetegner de typiske medarbejdere. 

 

"Langt de fleste økonomer, arbejdsmarkedsforskere og politikere er pænt enige om, at arbejdsudbuddet er faldende, og at de medarbejdere, som kan rekrutteres til det specialiserede socialområde, får brug for mere støtte, når kvaliteten i indsatsen skal fastholdes. For der bliver ikke færre borgere med særlige behov bare fordi, at antallet af medarbejdere falder. 

 

Så sammen er vi nødt til at skubbe på en yderligere digitalisering af området, en digitalisering, der er med til at fastholde det unikke områdes mangfoldighed af specialer og ofte komplekse indsatser og samtidig kan betjenes af færre medarbejdere, der kommer med andre forudsætninger, hvad enten det handler om uddannelse, sprog eller erfaring med arbejdsmarkedet. 

 

Langt mere viden indbygget i systemet, anvendelse af AI, der hjælper og guider medarbejderne, optimerede procedurer, hvor der skal skrives langt mindre, er blot nogle af de områder, som vi skal have fokus på. Det betyder også, at her skilles vejene mellem et generelt system til ældre- og omsorgsområdet og et dedikeret fagsystem til det sepcialiseede socialområde. 

 

For hvis ikke omkostningerne skal stikke af eller kvaliteten styrtdykke, er der nødt til at være et specifikt fokus på de udfordringer, der kendetegner det specialiserede socialområde. Det vil sige evnen til at kunne hjælpe de allersvageste borgere med færre ansatte og færre ressourcer pr. borger, henunder evnen til at fastholde og evt. udvikle de enkelte borgeres kompetencer, så de kan være så selvhjulpne som muligt længst muligt med behov for færest mulig støtte fra det offentlige. Det kræver meget målrettede indsatser og en fagspecifik tilgang til digitalisering", mener salgsdirektør Per Mouritsen, EG.