EG SafetyNet
09. april 2025

EG vil hjælpe byggepladserne med at undgå lukning

Nye regler giver Arbejdstilsynet mulighed for at lukke byggepladser ved alvorlige overtrædelser. Med EG SafetyNet kan hovedentreprenører og underleverandører sikre overholdelse af arbejdsmiljøregler, forebygge nedlukning og undgå store økonomiske konsekvenser.

Det kan have store konsekvenser for økonomien for bygherre og de virksomheder, der arbejder på byggepladsen, når arbejdsforholdene ikke lever op til reglerne. Men det handler i høj grad også om personsikkerhed for de, der færdes og arbejder på en byggeplads.

Derfor vil EG hjælpe byggepladserne med at holde styr på, at alle – hovedentreprenører såvel som underleverandører – overholder arbejdsmiljøreglerne.

Øget digitalisering mindsker byrden for byggeriet

Klaus Dyhre, sales executive i EG, mener, at der er store potentialer for at reducere de administrative byrder på byggepladsen, der forebygger personskader og økonomiske tab.

- Det her system skal sikre et bedre og sikrere arbejdsmiljø. Ved at lave de her løbende tilsyn undgår man ikke alene nedlukning, men også økonomisk straf, men først og fremmest sikrer vi helbredet for dem, der arbejder på byggepladserne, siger han.

Høj aktivitet i byggeriet udfordrer branchens ressourcer, og derfor mener Klaus Dyhre, at byggepladserne får gavn af øget digitalisering.

- Byggebranchen kan tage et skridt foran lovgivningen og sikre sig mod de alvorlige konsekvenser af entreprenørstop. Det kan vi hjælpe dem med, så virksomhederne får et komplet overblik over deres byggeplads og sikre, at alle arbejder under lovlige og sikre forhold, forklarer han.

Nye regler stiller skærpede krav til byggepladser

Arbejdstilsynet har med en skærpet lovgivning fået mulighed for at lukke hele byggepladser, hvis de opdager alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne.

Det betyder, at en enkelt fejl fra en underleverandør kan stoppe hele byggeriet, hvilket kan føre til store forsinkelser og tabte millioner for bygherrer og entreprenører. Samtidig viser nye undersøgelser at lønforhold og arbejdsforhold stadig er et udbredt problem i branchen.

- Vi ved, at det kan koste mange penge at blive forsinket i blot nogle få dage. Med vores software kan virksomheder få et komplet overblik over deres byggeplads og sikre, at alle arbejder under lovlige og sikre forhold, og uden at nogen kommer alvorligt til skade, siger Klaus Dyhre.

20 års erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhed

EG har mere end 20 års erfaring med at udvikle digitale værktøjer til byggebranchen og sikre et godt arbejdsmiljø. Med EG SafetyNet får virksomheder en løsning, der ikke blot sikrer compliance, men også gør det lettere at drive en effektiv og sikker byggeplads.

EG’s løsninger hjælper først og fremmest hovedentreprenører med at føre løbende tilsyn og dokumentere, at sikkerhedsreglerne bliver overholdt. Systemet giver mulighed for ekstern registrering, så også underleverandører kan bidrage til den samlede sikkerhed.

- Hovedentreprenøren sætter barren for de regler, der skal overholdes, og vi hjælper dem med at gøre det på den mest effektive måde til hele værdikæden på byggepladsen,” siger Klaus Dyhre.

Kontakt vores eksperter

EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Sales Executive

Kurt Jepsen

Tlf.:   +45 2085 9937

Email:  kjeps@eg.dk

Sales Executive

Klaus Dyhre

Tlf.:   +45 2524 6118

Email:  kdyhr@eg.dk