Skanska Finland
27. september 2024

Skanska Finland indgår samarbejde med EG - Ny løsning til Skanska i Finland

Skanska Finland har indgået et samarbejde med EG om at implementere EG Jydacom, der er en specialiseret softwareløsning til byggebranchen. Skanska Finland ønsker via partnerskabet at modernisere deres omkostningsstyringssystemer på alle byggepladser i Finland og forventer, det er fuldt implementeret inden sommeren 2026.


Et teknologisk kvantespring for Skanska Finland

Med EG-samarbejdet vil Skanska Finland anvende EG Jydacom på tværs af forskellige projekter. Efter en grundig planlægning starter en pilotfase i 2025, og det forventes, at softwaren er implementeret på alle byggepladser inden sommeren 2026.

Omkostningsstyringssystemet er centralt for os, da det har det største antal brugere af alle vores systemer. Løsningen vil blive anvendt på alle vores byggepladser i Finland, fra boligbyggeri til anlægsarbejde og tunnelbyggeri CIO Pekka Mutikainen, leder af processen hos Skanska Finland.

 

Fælles vision for digital transformation i byggeriet

For EG markerer partnerskabet en milepæl, og EG Jydacom, der er designet specifikt til byggebranchen, vil ikke kun understøtte Skanskas byggeprocesser men også blive udviklet yderligere.

 

Skanska Finlands krav og retning stemmer godt overens med EG’s strategi for byggebranchen. Sammen kan vi bringe ny værdi til byggebranchen på tværs af værdikæden. Partnerskabet er et stort skridt for os både på det finske marked og internationalt Magne Solberg, SVP i EG Construction.

 

CIO Mutikainen fortæller, at Skanska Finland har ledt efter en solid samarbejdspartner på området, og at EG’s dybe branchekendskab til den finske byggebranche var en afgørende faktor.

 

Vi taler samme professionelle sprog, og EG's medarbejdere er byggefagfolk. Vi sætter også pris på, at vi som partnere kan udvikle EG Jydacom-produktet yderligere sammen Pekka Mutikainen

 

Kort om Skanska

Skanska er en af verdens førende virksomheder indenfor projektudvikling og byggeri på udvalgte markeder i Norden, Europa og USA. Skanskas aktiviteter i Finland omfatter byggeri og udvikling af bolig- og erhvervsprojekter.


Yderligere oplysninger

Magne Solberg
Senior Vice President
EG Construction
+47 920 16 805