Region Midt vælger EG Sensum One til 3.000 medarbejdere
Efter en grundig udbudsproces har Region Midtjylland valgt EG Sensum One som sit nye socialfaglige it-system til deres medarbejdere på 65 specialtilbud.
Regionen har haft fokus på at sikre en ensartet dokumentationspraksis, mulighed for at bruge data på tværs til kvalitetssikring og ikke mindst på at give borgerne mulighed for selv at blive en del af doumentationsarbejdet.
"Med EG Sensum One får vi et samlet system, der håndterer alle otte specialområder, hvor medarbejderne skal dokumentere efter bl.a. VUM 2.0, ICS og FFB efter ensartede retningslinjer", siger socialdirektør Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland.
"Desuden har det været afgørende for os, at vi sikrer den enkelte borgers mulighed for at tilgå systemet.
Mange af vores borgere både kan og vil gerne være med til at tage ansvar og bidrage til deres egen sag. Det styrker den enkelte borgers indflydelse på egen sag, og kommer i sidste ende også regionen til gode. Medbestemmelse er også en kvalitetssikring af indsatserne, hvilket øger sandsynligheden for, at vi lykkes med vores indsatser sammen med borgerne", siger socialdirektør Ann-Britt Wetche.
Højt specialiserede socialtilbud
Socialområdet i Region Midtjylland driver en række specialiserede dag- og døgntilbud for mennesker med nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne.
De 65 tilbud er samlet i otte specialområder, der hver for sig besidder en høj faglig ekspertise om netop deres særlige område.
Senior Vice President, Steffen Rugtved, EG er både glad og ydmyg over for kompleksiteten i opgaven:
"Vi har samarbejdet med Region Midtjylland gennem mange år, og vi er stolte over, at vi med EG Sensum One kan give Region Midtjylland den absolut bedste it-understøttelse af det specialiserede socialområde i Danmark, udviklet sammen med regionerne til regionen", siger Steffen Rugtved.
Forpligtigende aftale
Den kontrakt, som Region Midtjylland og EG nu har indgået, betyder, at regionens medarbejdere vil blive endnu bedre understøttet i deres hverdag og får endnu nemmere ved at vise værdien af deres faglige indsats i et genkendeligt og nytænkt system.
"Til gengæld er det også en aftale, der forpligtiger os som leverandør. Vi kender regionen indgående og ved, hvor stor vægt den lægger på at sikre kvalitet i arbejdet med borgerne, så vi har meget at leve op til", siger Senior Vice President, Steffen Rugtved, EG.
EG Sensum One bliver implementeret på alle regionens otte specialområder med ca. 3.000 medarbejdere.
Efter planen starter udrulningen af EG Sensum One i slutningen af 2024 og afsluttes i 2025.
EG Sensum One giver plads til både faglighed og omsorg
Med EG Sensum One får I en højt specialiseret socialfaglig løsning, som sætter borgen i centrum og giver mulighed for at skabe bedre liv gennem målbar udvikling.
Læs mere om EG Sensum One