Flere stærke kompetencer i EG Construction teamet
I EG Construction er vi så heldige, at vi har kunnet styrke finansområdet med to nye erfarne kolleger. Mød Dorte og Michael:
Dorte Bruhn Halbbauer, Account Manager:
Min ambition er at være med til at levere de bedste løsninger til vores kunder i byggeriet: Optimere jeres arbejdsgange og give overblik over jeres byggeopgaver - med fokus på EG Lønservice, der jo er danmarksmester i overenskomster inden for byggeri.
Jeg stræber altid efter det gode samarbejde og dialogen. Jeg tror på, at de bedste og mest bæredygtige resultater hviler på gode løsninger, dygtighed, tydelig kommunikation og fælles forståelse.
Arbejdsmæssigt har jeg været inden for salg i forskellige brancher i 25 år, senest 8 år som Key Account Manager i softwarebranchen hos Efficy (CRM).
Privat bor jeg i Kolding, er gift og har tre børn på 23, 20 og 14 år samt to bonus børn på 25 og 21 år og vores hund Elvis. Jeg glæder mig til at møde jer.
Michael Hansen, Senior Sales Manager:
Jeg brænder for at levere løsninger, der giver vores kunder forretningsmæssig værdi og simplificerer hverdagen.
Jeg har over 10 års erfaring fra softwarebranchen, hvor jeg har arbejdet med salg og ledelse. Jeg har stor erfaring med 'go-to-market'-strategier og kommer derfor med kommerciel og teknisk forståelse i branchen.
Privat bor jeg ved Lejre med Mette og vores datter Natasha på 19 år og Nicklas på 14 år. Ud over mit arbejde har jeg en stor passion for sport, specielt fodbold, hvor jeg agerer træner i vores lokale klub.
Desuden elsker jeg oplevelser og at rejse med min familie, hvor vi snart har rejst østen tynd og oplevet dennes mystik.
Jeg glæder mig til at møde jer på messer og events eller når I ønsker sparring om, hvordan EG's løsninger kan gøre det lettere at administrere virksomheden i hverdagen.
Kontakt salg
Ring til os
Vi har åbent