AI i byggeriet: Kom i gang! Det bliver en nødvendighed
'Begynd at bruge AI nu. Det er både nemt og giver resultater', lyder opfordringen fra Magnus Therkildsen, EG's AI-ekspert i byggebranchen. Du har direkte adgang til en næsten gratis ekspert med AI.
AI kan allerede nu gøre dit arbejde nemmere og mere effektivt. Fra hurtige LCA-kalkulationer til hjælp med byggeansøgninger og overholdelse af regler som BBR18.
"AI kan være din ekstra kollega, der lynhurtigt læser og opsummerer dokumenter - det sparer tid og mindsker fejl", siger Magnus Therkildsen.
Som AI-ekspert og erfaren i udvikling af software til byggeriet, arbejder han sammen med EG's udviklere på at bruge AI smart i EG's løsninger til både håndværkere og entreprenører.
Kast dig ud i det
Både små og mellemstore virksomheder kan nemt komme i gang med AI og få viden fra en ekspert.
Med et simpelt abonnement, fx til ChatGPT, får du adgang til de nyeste AI-modeller, der kan analysere komplekse opgaver og give ekspertrådgivning.
Mit råd vil være: Begynd at bruge AI. Det er nemt og bliver snart nødvendigt for alle i byggebranchenMagnus Therkildsen, Senior Manager, EG Construction
Praktiske eksempler
Magnus Therkildsen deler et eksempel fra hverdagen:
"Jeg har for nylig lavet et lille eksperiment: AI hjalp med at finde de relevante akkorder for tømrerarbejde og forstå komplekse overenskomster. På få sekunder leverede AI præcise svar om alt fra gipsvægge til tagkonstruktioner.
Det er den slags praktiske opgaver, hvor AI virkelig viser sit potentiale".
AI er allerede i brug
"Værktøjer som br18.chat med en 'AI Byggerådgiver' er her allerede for at hjælpe med byggelovgivningen, og der kommer hele tiden nye muligheder.
AI svarer på alt, uanset om du har spørgsmål om materialer eller byggeprocesser", siger Magnus Therkildsen, Senior Manager og AI-specialist i EG Construction. Han mener, at AI snart bliver et must i byggeriet, og at de, der tilpasser sig først, vil stå stærkest.
Kontakt salg
Ring til os
Vi har lukket