Fleksibelt arbejde – hvad det er (og ikke er)

Fleksibelt arbejde handler om mere end blot fleksible arbejdstider på kontoret. Det indebærer også fleksibilitet i valget af arbejdssted – både hjemme og på kontoret.

Hvad er “fleksibelt arbejde” – og hvorfor tales der så meget om det?

Fleksibelt arbejde er enhver form for arbejdsordning, der afviger fra den traditionelle arbejdsuge med fem på hinanden følgende arbejdsdage på otte timer, udført på virksomhedens faciliteter med faste start- og sluttider hver dag.

Men fleksibelt arbejde kan være meget mere end blot fleksible arbejdstider på kontoret. Det omfatter også valgfrihed i arbejdsstedet: at kunne kombinere arbejdet på kontoret med satellitkontorer og coworking-miljøer, der er mere praktisk placeret tættere på hjemmet eller kunderne – en mulighed, der understøttes af moderne teknologier. Fordelene inkluderer reduceret rejsetid og pendleromkostninger, lavere energiforbrug, mindre forurening og færre trafikpropper, samt lavere stressniveau som følge af en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

Dog må jeg sige det med det samme: At permanent arbejde 9 til 16 hjemmefra alene er efter min mening ikke fleksibelt arbejde. Ideelt set bør der være en balance mellem friheden til at arbejde hvornår og hvor som helst og den såkaldte “vandkøler-effekt” – muligheden for uformelt at forbinde og samarbejde med kolleger på kontoret. At være stationær derhjemme er ikke fleksibilitet, men blot en anden form for fast arbejdsordning.

Boost moralen, smidighed og produktivitet

I bedste fald er fleksibelt arbejde en arbejdsstrategi, der kan løfte moral, smidighed og produktivitet. Mange undersøgelser viser en sammenhæng mellem fleksible arbejdsordninger, lykke og produktivitet. For eksempel viser en undersøgelse fra University of Warwick, at lykke førte til en produktivitetsstigning på 12 procent, mens utilfredse medarbejdere var 10 procent mindre produktive.

Uanset variationerne i de fleksible arbejdsordninger bør én ting stå klart: Arbejdsgiverens mål er at fokusere på de overordnede forretningsmål snarere end at mikrostyre, hvordan medarbejderne udfører deres arbejde, eller skræddersy individuelle arbejdsordninger. I en arbejdskultur baseret på mål og tillid er målet at skabe bedre balance mellem arbejde og privatliv, højere produktivitet og øget trivsel.

Selvom fleksibelt arbejde lyder som en opskrift på organisatorisk harmoni, er det vigtigt at forstå og kommunikere, at fleksibilitet ikke er:

• En universel medarbejderret, en selvfølge eller en belønning
• Et hemmeligt privilegium eller en aftale for en udvalgt skare
• Noget, der passer til alle jobprofiler eller kompetencer
• Et HR-politisk spørgsmål, der er adskilt fra den daglige ledelse eller virksomhedskulturen
• Et program til at reducere kontorplads og spare på ejendomsomkostninger ved at lade medarbejdere arbejde hjemmefra.