Er du klar til at fremtidssikre din tandklinik med EG Dental?
Når Tandlægeforeningen til april åbner dørene til Årskursus 2024 i København, er EG Healthcare klar til at fremvise tandlægesystemet EG Dental.
EG Dental er netop blevet opdateret, designet har fået et løft, og tandlægerne har nu et mere brugervenligt interface, som gør arbejdet lettere i hverdagen.
Stort fokus på faglighed
Tandlægeforeningen har i 2024 sammensat et omfattende program, der byder på to dage med faglige oplæg om de nyeste tendenser og forskning, lærerige cases, debat, live sessioner og nye vinkler på tandlægebranchens arbejdsliv.
EG Healthcare har udviklet softwareløsningen EG Dental som understøtter både behandleren, receptionisten og administrationsmedarbejderen i klinikken.
"Hele sundhedsbranchen er under konstant udvikling. Det er en udvikling, som både er præget af positive trends som nye teknologier og øget kvalitet, men også mere negative påvirkninger som stigende priser på alt, mangel på kvalificeret arbejdskraft og voksende forventninger hos patienterne.
I EG Healthcare er vi derfor optaget af, hvordan vi kan understøtte klinikkerne digitalt, så vi frigiver mest mulig tid fra administrativt arbejde til behandling. På den måde håber vi på at kunne bidrage til at sikre klinikken som bæredygtig virksomhed – også i fremtiden" siger direktør Michael Frank Christensen, EG Healtcare.
"Så derfor glæder vi os til to dage i godt selskab med nysgerrige og innovative tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og ikke mindst studerende fra hele landet", siger Michael Frank Christensen.
Så læg vejen forbi EG Dental-standen på Tandlægeforeningens Årskursus i København den 12. og 13. april 2024.
Her kan du møde EG Dentals eksperter og få en demonstration af løsningen samt en faglig snak om fordelene ved tandlægesystemet.
Vil du have lidt til den søde tand?
Mere end 100 udstillere har meldt deres ankomst til Tandlægeforeningens Årskursus, og vi vil så nødigt drukne i mængden, for vi har så mange spændende ting at vise dig.
Deltag i vores konkurrence på standen, og få lidt til den søde tand.
Fakta om EG Dental tandlægesystemet
- Transparente og attraktive prispakker for alle klinikstørrelser
- Moderne og brugervenlig brugergrænseflade
- Integrationer til alle gængse systemer som EDI-portalen, FMK og CPR-opslag
- Integrationer til gængse røntgensystemer
- Opdaterede og tidsbesparende makro-skabeloner
- MedCom-certificeret
- Kommuniker med patienter via sms, e-mail, e-Boks og mit.dk
Med hjælp fra vores kolleger både i og udenfor EG, håndterer vi alle standard-betalingssystemer.
Desuden tilbyder vi en support med brancheforståelse, vores egen IP-telefoniløsning, it-sikkerhedsaftale, back up, hardwareleverancer og meget mere.
Altid tæt på dig
EG Dental holder til i Ballerup, Odense, Kolding, Aarhus, Ikast og Aalborg, så uanset, hvor du bor, er vi tæt på.