06. maj 2024
I EG investerer vi løbende i it-sikkerhed og gør en stor indsats for, at vores løsninger kan fungere i en omskiftelig verden og understøtte en GDPR-sikker håndtering af data.
EG Utilitys software er skabt til at fungere i en foranderlig verden, hvor det er vigtigt at leve op til nationale og internationale bestemmelser for datasikkerhed.
Især de seneste år har sikkerheden haft meget høj prioritet, og vi har i EG investeret i et professionelt sikkerhedssetup i samarbejde med vores IT Security team.
Samarbejde med stærke teknologipartnere
It-sikkerheden er altid udsat på grund af hackere og cyberangreb, især i en urolig verden. Derfor gør EG løbende en stor indsats for at sikre vores webbaserede platforme optimalt i en professionelt hostet cloud arkitektur.
Det gør vi blandt andet i samarbejde med stærke teknologipartnere som fx Microsoft.
Sikkerhed er en kombination af flere ting
Antivirus, firewall og sikkerhedsopdateringer er nøgleord - og som udbyder håndterer vi det professionelt.
Men ved du, at du som bruger af vores systemer selv kan gøre en indsats for at øge sikkerheden?
3 gode råd til sikkerheden
Husk, at it-sikkerheden er ikke bedre end det svageste led. Derfor er det også vigtigt, hvordan vi agerer som medarbejdere. Det handler i praksis om, at I er ekstra opmærksomme, når I bruger jeres it-systemer til daglig, og at I har gode 'it-sikkerhedsvaner' i organisationen:
- Brug sund fornuft, når du modtager mails - klik aldrig på vedhæftede filer og links, heller ikke i en sms, hvis du ikke er sikker på afsenderen
- Pas godt på brugernavne og adgangskoder. Brug eller overtag aldrig en kollegas password
- Spørg en it-ansvarlig eller administrator, før du downloader programmer
Har du spørgsmål til sikkerhed eller andet vedrørende din løsning, er du altid velkommen til at kontakte os.