Tidsregistrering i EG PlanTid
03. juni 2024

EG PlanTid har fået en grundig overhaling

EG Kirkegårdssystem har et særligt modul til tidsregistrering, og det har fået en grundig overhaling, så det kan bruges af alle sognets ansatte.

"Først og fremmest har vi sikret os, at EG PlanTid kan bruges af alle sognets ansatte, uanset om de er fastansatte, timelønnede, gravere eller præster", forklarer Sales Executive Johannes Kirkegaard Mikkelsen:

"I mange år har EG PlanTid jo mest været brugt af medarbejderne på kirkegårdene, men nu er det tilpasset, så alle typer ansatte i sognet kan have glæde af løsningen".

Ud over et optimeret design af selve brugergrænsefladen er en af de største optimeringer, at EG PlanTid nu også kan bruges på smartphones og ikke kun iPad. 

"Det skal være nemt at tidsregistrere og alle går med en mobil i lommen, så derfor har vi gjort det muligt at registrere sin arbejdstid, fravær ferie mm, hvor man er, og når man vil".

Derudover kan brugerne se frem til flere nye muligheder i løsningen:

  • Registrering af kørte kilometer med start / slut og formål
  • Lettere pauseregistrering
  • Mulighed for at registrere til / fra dato på alle registreringer fx ved sygdom eller uddannelse
  • "Stempel-ur" til dem der ikke vil registrere andet end bare start - og slut tidspunkt

"Hele grundtanken har været, at gøre det meget mobilt, hurtigt og enkelt at tidsregistrere, så brugerne oplever, at det kun tager et øjeblik. For tidsregistrering skal give mening uden at være en belastning i hverdagen", siger Johanne Kirkegaard Mikkelsen.

Selv om EG PlanTid nu indeholder flere muligheder, er det stadig nemt at implementere:

"Vores erfaring er, at langt de fleste kan nøjes med en enkelt times fjernundervisning, og så er de i gang. Så selv om deadline for at leve op til de nye krav om tidsregistrering er 1. juli 2024, så er det hurtigt gjort, hvis man vælger EG PlanTid".

EG PlanTid koster kr. 2.254/år pr. regnskab/samarbejde. Det er fast pris, uanset hvor mange ansatte, det enkelte sogn har.

Læs mere om fordelene ved tidsregistrering i EG PlanTid.