Byggesagsmodulet i EG ProBo sætter fokus på kommunikation, økonomi og opgaver i byggesager
Byggesagsmodulet i EG ProBo er udviklet målrettet til at hjælpe ejendomsadministratorer med at håndtere byggesager nemt og smertefrit.
Når ejendommen skal ombygges eller renoveres, vokser behovet for god kommunikation, økonomistyring og projektledelse.
Det nye modul i EG ProBo, Byggesag, er derfor udviklet målrettet til at håndtere alle de ekstra arbejdsopgaver, som administrationen pludselig står med i forbindelse med en byggesag.
"Modulet skaber som helhed et overblik over den kommunikation, der er nødvendig, optimerer bilagsgodkendelsesprocessen og understøtter hele opgavestyringen", siger Product Manager, Ole Lindholm, EG.
Kommunikation
Modulet Byggesag er rollestyret, så man fx kan definere roller og grupper, der skal modtage information. Det kan være dokumenter og fakturaer, der skal godkendes af en styregruppe eller information om tidsplanen for et altanprojekt, der kun skal tilgå de berørte beboere.
I modulet kan man sende beskeder til alle beboere og sammensæt egne modtagergrupper fx ud fra ejendommens adresser og/eller etager.
Udover at den nødvendige information hurtigt kan skrives og sendes som besked, kan de involverede – bl. a. arkitekt og byggerådgiver - logge ind og se tilknyttede dokumenter, tidsplan mm.
Fraflytter en beboer undervejs i forløbet, vil den nye tilflytter automatisk blive inviteret til at oprette sig i EG ProBo og på denne måde kunne følge med i byggesagen.
"Der er mange andre steder i en byggesag, hvor du kan spare tid ved at bruge byggesagsmodulet. Du slipper fx også for at skulle indhente telefonnumre og mailadresser på de beboere, der skal informeres i en byggesag, da næsten alle beboerne er oprettet i EG ProBo i forvejen", siger Ole Lindholm.
Bilagsgodkendelse
I modulet Byggesag er det gjort let at uploade alle relevante bilag på en byggesag. De skal blot sendes til en unik e-mailadresse, der er tilknyttet den enkelte byggesag.
"Du kan uploade og godkende alle fakturaer, der knytter sig til byggesagen og tilføje et skræddersyet flow. Man kan vælge mellem flere forskellige flows, så det er hurtigt at arbejde med bilagsgodkendelse i den enkelte sag", siger Ole Lindholm.
Opgavestyring
Mange boligforeninger og boligadministratorer har typisk gang i flere byggesager samtidig. Derfor spiller overblikket over alle sager og de enkelte sager en stor rolle for de involverede.
"Det kan både handle om, hvornår man skal have sin egen altan renoveret, og hvem, der skal løse opgaven. Men det handler også om, hvilke projekter, der er afhængige af, at andre opgaver eller projekter er gjort færdig", forklarer Ole Lindholm.
Derfor indeholder Byggesag en række funktioner, der gør det let at bevare overblikket på tværs af byggesager og holde styr på de mange opgaver, der knytter sig til de enkelte projekter.
"Alle, der har prøvet på at håndtere en byggesag ved hjælp af Excel og Outlook ved, hvor svært det kan være. Men det behøver det altså ikke være fremadrettet, hvis man benytter byggesagsmodulet", siger Product Manager, Ole Lindholm, EG.
EG ProBo webinar om byggesagsmodul
På webinaret får du:
- Kort demo af selve modulet
- Information om de fordele der er ved at tage modulet i brug
- De praktiske forhold du skal tage højde for, når du tager modulet i brug.
Se gennemgangen og bliv klogere på, hvordan du kan lette de administrative processer i en byggesag!
EG ProBo: Ejendommens kommunikation samlet ét sted
Mere end 230.000 brugere benytter i dag EG ProBo til beskeder, dokumentdeling, bilagsgodkendelse, økonomisk overblik, booking, ID-legitimering, digitale underskrifter og meget mere.
Blik klogere på hvorfor og læs mere her
Kontakt os
Lad os hjælpe dig med at finde den rigtige løsning. Gennem mange år har vi udviklet it-løsninger, som er målrettet specifikke brancher. Løsningerne ligger i skyen, og vi hjælper dig i gang – nemt og hurtigt.
Ring til os på +45 7199 2655 og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
Product Manager
Ole Lindholm Madsen
Customer Success Manager
Karina Rosenløv Nielsen