Voksende interesse for kommunelicenser til EG ShowMyDay
Hidtil er EG ShowMyDay fortrinsvis solgt i et mindre antal licenser eller som et digitalt hjælpemiddel til den enkelte bruger, men flere og flere kommuner køber nu licenser i bundter.
"Vi ser en klar tendens til, at kommunerne nu ser en fordel ved at købe flere licenser ad gangen. Det kan være både 10-20 og 30 licenser i et bundt", siger Senior Sales Executive, Martin Clemmensen Nielsen, EG Product Management and Sales:
"Kommunerne gør det naturligvis for at tilgodese flere borgere, samt reducere opstartsomkostningerne der er ifm. etablering og undervisning, men også fordi de ser, hvordan struktur-appen er med til at gøre en gruppe af særligt, udsatte borgere mere selvhjulpne, og det er vigtigt i en tid, hvor der mangler varme hænder inden for det specialiserede socialområde".
EG ShowMyDay er en strukturapp, der indeholder en visuel kalender, hvor brugeren let kan se og fx kommentere på dagens opgaver og aftaler. Løsningen indeholder desuden en planlægningsdel, hvor blandt andet kontaktpersoner på dag- og døgntilbud og pårørende kan samarbejde om hjælpe med at organisere og planlægge dagen i samarbejde med brugeren.
Individuel bevilling eller faglig strategi
Strukturapp'en er godkendt som digitalt hjælpemiddel efter Servicelovens §112. Den enkelte bruger kan derfor søge kommunen om støtte til at anskaffe EG ShowMyDay.
For den enkelte bruger er det derfor en klar forbedring, at kommunerne i stadig større omfang ser EG ShowMyDay som del af deres socialfaglige strategi og vælger at implementere EG ShowMyDay mere bredt, fremfor kun at se på de individuelle ansøgninger fra den enkelte borger.
"Mange borgere med de rette forudsætninger har stor glæde af EG ShowMyDay. Fra at være nærmest lammet af tankemylder kan de fungere både praktisk og socialt, når de får hjælp til at strukturere deres hverdag.
Når de selv skal søge om - og måske får bevilliget EG ShowMyDay som et individuelt digitalt hjælpemiddel - får de imidlertid ikke nødvendigvis det fulde udbytte af løsningen. For så er der en risiko for, at struktur-appen kun bliver brugt af pårørende, men ikke på værkstedet, hvor de er om dagen eller af døgntilbuddet, som ikke er omfattet af den individuelle licens, uden at der er en databehandleraftale", siger Business Analyst, Betina Carstens, EG:
"Når kommunerne vælger at stå for licenserne, er der, dels styr på databehandleraftalerne fra start, dels større mulighed for, at alle relevante støttepersoner omkring den enkelte borger får en licens og kan samarbejde om at skabe den nødvendige struktur og dermed tryghed for borgeren i hverdagen," siger Business Analyst, Betina Carstens, EG.
EG ShowMyDay er en app, der hjælper børn, unge og voksne med autisme, ADHD og andre kognitive vanskeligheder til større selvstændighed, trivsel og overskud.
EG ShowMyDay styrker selvstændighed og trivsel med struktur
EG ShowMyDay hjælper børn, unge og voksne med autisme, ADHD og andre kognitive vanskeligheder til større selvstændighed, trivsel og overskud.
Læs mere om EG ShowMyDay