Voldsskadeforsikring
02. december 2024

EG SafetyNet: Understøtter nye regler om voldsskadeforsikring

Den 1. januar 2025 får omsorgspersonalet mulighed for at få en særlig voldsskadeerstatning, hvis de har været udsat for vold på arbejdspladsen.

"De nye regler betyder, at arbejdsgiver, dels skal tegne en særlig voldsskadeforsikring eller vælge at være selvforsikret, dels informere de voldsramte om, at de har mulighed for at opnå en særlig erstatning for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser, foranlediget af personer, som de drager omsorg for på arbejdet", forklarer Sales Executive Kurt Jepsen.

For at hjælpe arbejdsgiver og medarbejder bedst muligt har EG gjort det nemt og enkelt både at finde frem til de arbejdsskadesager, hvor en medarbejder muligvis er omfattet af voldsskadeforsikringen, og let at informere medarbejderne om deres rettgheder og muligheder.

"I forvejen er det ganske enkelt at anmelde en hændelse, som en voldssag jo er, i EG SafetyNet. Medarbejderen kan bruge sin mobil eller pc og hurtigt udfylde de nødvendige oplysninger, der kick-starter hele den efterfølgede sagsbehandling. Vi har blot tilføjet et felt, hvor medarbejderen kan regstrere, om anmeldelsen omhandler vold fra borger eller patient", forklarer Kurt Jepsen.

Hvis en medarbejder, der arbejder inden for en af de relevante branchekoder, der er dækket af voldsskadeforsikringen, har sat kryds i feltet om vold, så får arbejdsgiveren en notfikation. Desuden sendes der automatisk besked til medarbejderen om, at der er en mulighed for, at denne arbejdsskade er omfattet af den særlige voldserstatning efter de nye regler.

Hvis hændelsen bliver anerkendt som en arbejdsulykke, og der kommer krav om erstatning ifølge den ny voldsskadeforsikring, kan man nemt oprette en voldsskadesag, hvor relevante data fra arbejdsulykkesagen hentes med over, og her kan man nu fortage sin sagsbehandling i forhold til de krav, der er modtaget.

"På den måde bliver administrationen af de nye regler meget enkel for både arbejdsgiver og arbejdstager", siger Kurt Jepsen.

Lovændring for særlige brancher

De nye regler er en ændring af den gældende lov fra 2023, hvor Folketinget vedtog en ny lov, som skal forbedre arbejdsskadesystemet.

En væsentlig ændring i loven er indførelsen af en ny voldsskadeforsikringsordning.

Denne forsikring dækker erstatning og godtgørelse til ansatte, der bliver udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet, forårsaget af de personer, de passer på.

Reglerne forpligtiger arbejdsgivere inden for det sociale område, ældreområdet, psykiatrien og visse undervisningsinstitutioner at tegne den særlige voldsskadeforsikring. 

Lovforslagets formål er at sikre ansatte, der udsættes for vold, nemmere adgang til fuld kompensation og godtgørelse i henhold til både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Det omfatter bl.a. kompensation for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som fastsat i erstatningsansvarsloven, hvilket ikke er dækket af arbejdsskadesikringsloven.

Læs mere om de nye regler

Kontakt vores eksperter

EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Sales Executive

Kurt Jepsen

Tlf.:   +45 2085 9937

Email:  kjeps@eg.dk

Sales Executive

Klaus Dyhre

Tlf.:   +45 2524 6118

Email:  kdyhr@eg.dk