Ny leder af EG Construction i Norden
Magne Solberg er ny Senior Vice President for EG Construction, et af EG's største og hurtigst voksende forretningsområder i Norden.
"EG Construction er inde i en positiv udvikling, og jeg overtager et stærkt fundament med stort potentiale for yderligere konsolidering i Norden," siger Magne Solberg, der er ny leder af EG Construction.
Flere og skærpede miljøkrav til byggebranchen
Sammen med et team på over 300 medarbejdere er Magne Solberg klar til at føre EG Construction videre:
"Vi skal bidrage til, at byggebranchen bliver mere digital. Effektive digitale løsninger kan hjælpe virksomhederne med at leve op til de stigende miljøkrav i alle nordiske lande. Vi ser allerede skærpede klimakrav til byggebranchen i for eksempel Danmark og Norge."
Fokus på digitalisering og bæredygtigt byggeri
"Vores fokus er på digitalisering, mere bæredygtige byggeprojekter og på vores kunders forretning. I EG leverer vi brugervenlig software, der understøtter, at kunderne kan levere høj kvalitet til tiden.
Jo mere digitale virksomhederne er, desto bedre kan de optimere deres forretning og leve op til de nye krav om at reducere CO2-aftrykket fra byggeriet, som i dag står for op mod 40 procent af CO2-udledningen i Norden," fortæller Magne Solberg.
Vækst gennem opkøb
Magne Solberg overtager efter Aleksander Bjaaland, der i mere end 10 år har ledet det norske softwareselskab Holte AS, som blev opkøbt af EG i 2020.
EG Construction er vokset fra et mindre forretningsområde til en af EG's største SaaS-virksomheder med en omsætning på omkring 750 mio. NOK. En udvikling, der er sket gennem en imponerende organisk vækst og en række opkøb, især i Norge, Danmark og Finland, herunder softwarevirksomhederne Holte, Sigma, PM El-beregning, Jydacom, Silverbucket, Ajour og Zeroni.
Alle opkøbene er indenfor specialiseret branchespecifik software, som sikrer, at EG kan levere løsninger til hele branchen og til alle faser af byggeprocessen.
"EG Construction har en stærk produktportefølje, dygtige og motiverede medarbejdere samt tilfredse kunder – tilsammen et rigtig godt udgangspunkt for videre udvikling. Jeg ser meget frem til at føre dette arbejde videre," siger Magne Solberg.
Kontakt salg
Ring til os
Vi har åbent