Forbedrede online services i EG WinPLC-lægesystemet
Vi har haft fokus på i EG WinPLC at lave en række forbedringer til vores online services og sikre en god overgang til den kommende online patient service, Patientportalen.
En forbedring er fx, at vi har udvidet integrationen til Min Læge-appen (MLA), så patienterne nu kan vedhæfte et billede til deres e-konsultationer fra app'en - på samme måde som de har muligheden fra e-services, og patienterne kan booke delt personale via MLA.
Når Primærsektorens Leverandør Service Platform, PLSP, er klar, vil vi desuden kunne vise læst status på de e-konsultationsbeskeder, der er åbnet fra MLA.
I de kommende måneder vil I opleve en række ændringer på Emailkonsultation.dk og Aftalebogen.dk, som peger frem mod overgangen til Patientportalen, hvor vi blandt andet sigter mod at give patienterne en ensartet oplevelse af klinikkernes online services, uanset om de benytter det via EG Healthcares Patientportal eller Min Læge-appen.