Selv robotten glemmer at tænke digitalisering
Hvad skal der til for at styrke samarbejdet mellem borger, pårørende og medarbejdere på det specialiserede socialområde?
Det spørgsmål har fire kommuner stillet sig selv i forbindelse med Fremfærd-projektet "Samskabt styring på det specialiserede socialområde", hvor de sammen har bygget videre på erfaringerne med metoden Samskabt styring.
De fire kommuner, Slagelse, Odder, Vesthimmerland og Rebild har arbejdet med projektet på forskellig vis og derfor også fundet forskellige veje til målet.
Du kan læse mere om deres erfaringer her hos VPT – Viden på tværs Styrk inddragelsen af borgere og pårørende med Samskabt styring | VPT
Lad os spørge ChatGPT
Men hvad sker der, hvis man spørger tidens orakel chatrobotten, ChatGPT https://openai.com/blog/chatgpt/ om det samme? Her er svaret:
Der er flere vigtige faktorer, der kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem borger, pårørende og medarbejdere på det specialiserede socialområde:
- Kommunikation:
Det er afgørende at skabe en åben og transparent kommunikation for at sikre, at alle parter føler sig hørt og forstået. Det kan omfatte regelmæssige møder, klar og tilgængelig information, og en ærlig og respektfuld tilgang til eventuelle problemer eller udfordringer. - Involvering:
Det er vigtigt at involvere borgere og pårørende i beslutninger om deres pleje og behandling. Det kan omfatte at give dem mulighed for at deltage i planlægningen af deres pleje, at give dem mulighed for at give feedback og at tage deres ønsker og behov i betragtning. - Samarbejde:
Det er vigtigt at skabe et samarbejdende miljø, hvor borgere, pårørende og medarbejdere arbejder sammen for at opnå de bedste resultater for den enkelte borger. Det kan omfatte regelmæssigt at dele information og erfaringer mellem medarbejderne, at arbejde sammen om at løse problemer og at sørge for, at alle parter føler sig værdsat og respekteret. - Kompetenceudvikling:
Det er vigtigt, at medarbejderne er veluddannede og velfunderede i relation til deres arbejde, for at de kan give de bedste ydelser til borgere og pårørende, og for at kunne arbejde sammen på en hensigtsmæssig måde. - Fleksibilitet:
Det er vigtigt at være fleksibel og tilpasse sig borgerens og pårørendes behov, for at kunne give den bedste pleje og støtte.
- Umiddelbart er det jo et fornuftigt svar. Jeg vil dog nok anbefale, at man stadig starter med at læse mere om de gode erfaringerne fra de fire danske kommuner, når man skal i gang med at designe et projekt med borger- og pårørendeinddragelse, siger Senior Product Manager, Lars Sjøblom, EG Digital Welfare.
Øget daglig inddragelse
I Fremfærd-projektet er størsteparten af indsatserne i de fire kommuner fokuseret på ændringer i deres daglige inddragelse af enten pårørende eller borgeren.
Inddragelse er sket via fælles/individuelle møder, info materiale, styrkelse af information/kommunikation, forventningsafstemning mellem parterne, forenkling/forbedring af handleplansskabeloner, handleplansmøderne, mødeprocesser, infomøder, pårørenderåd, temamøder, tværfaglige arbejdsgrupper, skabeloner til forberedelse inden møder, anvendelse af metoden Åben Dialog.
- Det er en lang række af meget relevante tiltag, som er blevet gennemført i kommunerne, der i høj grad kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem borger, pårørende og medarbejdere på det specialiserede socialområde, siger Lars Sjøblom.
Savner digitaliseringsvinklen
Som senior product manager, der udvikler software til understøttelse af det specialiserede socialområde, savner han dog den digitale vinkel, både i de kommunale frontberetninger og hos den digitale chat-kollega.
Derfor har han omformuleret spørgsmålet til ChatGPT:
Er digitalisering vigtig for at styrke samarbejdet mellem borger, pårørende og medarbejdere på det specialiserede socialområde?
Her kom følgende svar:
Digitalisering kan være vigtig for at styrke samarbejdet mellem borger, pårørende og medarbejdere på det specialiserede socialområde ved at gøre kommunikation og dele af arbejdsgangene mere effektive og lette adgangen til relevant information. Det kan også hjælpe med at øge transparens og involvering af pårørende i borgerens behandling og pleje. Men det er vigtigt at pointere at digitalisering alene ikke kan løse alle problematikkerne i samarbejdet mellem borger, pårørende og medarbejdere på det specialiserede socialområde, men kan være et vigtigt supplement til at forbedre dette samarbejde.
- Inddragelse af borgeren selv og ikke mindst pårørende i indsatsen omkring den udsatte borger er nemlig kompleks og det kræver digital understøttelse.
Det er ikke hver dag, at den pårørende kan møde op fysisk til stormøder eller den pårørende sidder sammen med en medarbejder, når der skal udarbejdes livshistorier eller udredninger. Inddragelsen af borgeren skal f.eks. kunne håndteres fleksibelt, så det imødekommer borgerens kognitive udvikling, ressourcer og døgnrytme, siger Lars Sjøblom.
Han mener desuden, at det er vigtigt, at der fokuseres på, at de nye tiltag, som skal indarbejdes og gennemføres af medarbejderne, gøres smarte, da ekstra opgaver i en allerede travl hverdag, kan have indflydelse på om implementeringen lykkes uanset hvor gode intentionerne er.
Værktøjerne ligger på hylden
Lars Sjøblom forslår derfor, at man tager et godt kig på hylderne, for der ligger de nødvendige værktøjer allerede.
- Jeg synes fx, at man skal udforske potentialet i de mange velfungerende værktøjer, som vi efterhånden har på hylden i EG Sensum One.
Det kan være digital dokumentation via smartphones og tablets, hvor man kan dokumentere sammen med borgeren i borgerens eget hjem, infoskærme, der kan stilles op på tilbuddet, så information og kommunikation styrkes eller videokald, hvor sagsbehandleren hurtigt kan gennemføre et digitalt hjemmebesøg som for sagsbehandleren er meget effektivt og for nogle borgere kan være mere trygt end at møde op til et personligt møde.
- Men hvis man skal sige noget om hvordan vi understøtter det hos EG, så er det selvfølgelig APP, infoskærm, videokald, mulighed for at oprette, udfylde og opbevare skabeloner til forskellige typer af møder i systemet med mulighed for statistik og selvfølgelig generelt en løsning som kan tages med, så den faglige dokumentation kan udføres der, hvor der er behov for det.
I det socialfaglige værktøj EG Sensum One er fokus på at åbne mere op, så borgeren i endnu højere grad kan se og bidrage til egen sag. For at styrke samarbejdet med borger og pårørende skal man udnytte muligheden for at borgeren får adgang til data herunder sag, indsatser, udredninger, mål, delmål, opfølgninger og status.
For hvis borgere og pårørende inddrages i et tæt samarbejde, så øger det sandsynligheden for at der igangsættes indsatser, der er afstemte mellem alle parter og dermed specifikke, accepterede og realistiske nok til at blive en succes.
- Vores vision for EG Sensum One er, at borgere og pårørende på sigt selv kan være fuldt aktivt deltagende i egen sag, så de kan bidrage til at udarbejde udredninger, beskrive ønsker/drømme, udarbejde mål/delmål og ikke mindst lave en status på de forløb der er gennemført.
På den måde sikrer vi, at alle parter føler ejerskab, og at vi på baggrund af fælles vurdering af de indsatser, der gennemføres, skaber det bedst mulig grundlag for at kunne vurdere om de initiativer, vi igangsætter har den ønskede effekt, siger Lars Sjøblom.
Mest for pengene
Udgifter på det specialiserede socialområde har været stigende gennem mange år og i den kontekst er det endnu vigtigere at få skabt et tæt samarbejde, så alle styrker og ressourcer kommer i anvendelse.
- Det er afgørende for det specialiserede socialområde, at vi i de kommende år i endnu højere grad styrker samarbejdet mellem borger, pårørende, medarbejdere og har redskaberne til at digitalisere smart, så vi sikrer at borgeren får tilbudt indsatser, aktiviteter og rammer, som virker, siger senior product manager, Lars Sjøblom, EG Digital Welfare.
Læs mere om vores socialfaglige software EG Sensum One