Borgerinddragelse på nyt niveau med VUM 2.0 og EG Sensum One

Frederiksberg Kommune har en meget ambitiøst ønske om at inddrage den enkelte borger mere i både sagsbehandlingen og arbejdet med mål og del mål for de konkrete indsatser.

"Vi har lang erfaring med VUM-tankegangen i Frederiksberg Kommune, så ambitionen er ikke ny, men med det store fokus på recovery og rehabilitering i VUM 2.0, er det blevet højaktuelt for os at sikre en langt større involvering af borgerene. Det får vi mulighed for med EG Sensum One", siger systemadministrator og projektleder i Frederiksberg Kommune, Ebbe Friis Holm.

Borgerinddragelse helt fra sagsåbning

Frederiksberg Kommune er tæt involveret i udviklingen af den socialfaglige løsning, EG Sensum One, netop for at sikre sig, at mind-set og metoder i både voksenudredningsmetoden VUM 2.0 og begrebsapparatet Fælles Faglige Begreber bliver fuldt implementeret i løsningen.

"I Frederiksberg Kommune vil vi gerne involvere borgeren endnu mere, end vi gør i dag. Visionen er, at borgeren kan følge sin sag fra den oprettes, til vedkommende kommer ind ad døren på det visiterede tilbud, og så længe borgeren modtager ydelsen", forklarer Ebbe Friis Holm.

First mover på VUM

Frederiksberg Kommune er en af de første kommuner i Danmark, der har taget VUM 2.0-metoden til sig og hilser det nye fokus på recovery og samarbejde omkring borgeren velkommen.

"For os har det været en kærkommen anledning til at genoverveje den måde, vi tænker dokumentation og brugerinddragelse på. Tidligere har vi fokuseret på at dokumentere på fx progression, mål og delmål, og borgerinddragelse har handlet mere om at holde borgeren informeret om, hvem der er på vagt på bostedet osv. Nu er ambitionen at sikre borgerinvolvering helt fra sagsåbningen på sagsbehandlerens kontor.

Fra overblik til indsigt

SAPA, der er kommunernes overblik over data om borgere og virksomheder og deres sager hos kommunen, har allerede skabt et godt overblik over, hvilke sager der eksisterer i forhold til den enkelte borger.

"VUM 2.0 lægger derimod op til, at den enkelte borger i langt højere grad skal involveres i de enkelte sager og bidrage med sine egne ønsker, håb og drømme for fremtiden ud fra en recovery-tilgang. Samtidig skal borgeren have lettere adgang til viden om, hvem deres sagsbehandler og kontaktperson er, og hvor langt deres sagen er kommet", siger Ebbe Friis Holm.

Han tror på, at en større åbenhed er vil gavne samarbejdet, fordi borgeren i højere grad vil kunne følge processen.

"Har sagsbehandleren fx bedt om nye oplysninger hos lægen uden at få svar endnu? Det kan være vigtig information, der kan hjælpe borgeren med at forstå, hvorfor der tilsyneladende ikke sker noget i en sag, hvor borgeren går og venter på en afgørelse. Det er ikke lig med, at borgeren skal have alle oplysninger i sagen, for vi skal heller ikke overinformere.

Der skal også være plads til et fagligt rum for sagsbehandleren, men borgeren kan godt blive holdt opdateret om de store linjer i processen. Det gør ikke borgeren til ansvarlig for processen, for det vil altid være sagsbehandlerens ansvar. Men det giver god mening, at de borgere, som kan følge og bidrage til egen sag, får muligheden.

Jeg tror, at det kan være med til at skabe større forståelse for processen og højne kvaliteten af den endelige afgørelse, når borgeren har været involveret hele vejen".

Samarbejde om mål, ønsker og drømme

For sagsbehandlerne bliver det desuden en øvelse i at blive bedre til at sætte mål sammen med borgeren i stedet for at sætte mål for borgeren.

"Jeg tror, at de mål og delmål, der sættes, kan bliver endnu bedre, hvis målene ikke kun handler om økonomi og egen bolig, men også inddrager de mål, som den enkelte borger har for eget liv. Måske er det vigtigste mål for borgeren at få en kæreste, og så bliver opgaven at få kommunens mål og borgerens mål til at gå hånd i hånd.

Desuden ser vi nu mere på, hvordan vi sikrer os, at vi kun får dokumenteret den vigtigste viden og undgår at medarbejderen skal trave ned i kælderen og låse computeren ud af skabet for at lave sine lange dagbogsnotater.

Vi vil gerne have at dokumentationen bliver mere målrettet, entydig og gerne foregå i fuld synlighed, forstået på den måde, at medarbejderen skal kunne sidde sammen med borgeren og dokumentere sine indsatser og observationer på sin mobil eller tablet. Gerne i samarbejde med borgeren, hvor det kan lade sig gøre, så dokumentationsarbejdet bliver synligt og så brugeren måske ligefrem kan være med til at bidrage til dokumentationen".

Styrke samarbejdet mellem alle parter

For Frederiksberg Kommune har det haft stort betydning at sikre en fuld implementering af VUM 2.0 i deres dokumentationssystem EG Sensum One, fordi det kan fremme samarbejdet mellem myndighed, udfører, pårørende og andre aktører omkring og med borgeren.

"VUM 2.0-metoden lægger op til et udvidet samarbejde mellem myndighed og udfører omkring den enkelte borger. Det gælder samarbejdet mellem de forskellige tilbud som borgeren har inden for kommunen fx botilbuddet og beskæftigelsestilbuddet og det gælder samarbejdet med eksterne leverandører.

"Målet er, at vi i systemet skal kunne dele de relevante oplysninger omkring borgeren med private leverandører eller leverandører fra andre kommuner, uanset hvilket fagsystem, de anvender. Det er nu langt mere realistisk fordi vi kan arbejde ud fra den systematik og det fælles sprog, der ligger i VUM 2.0.

Når vi er enige om, hvad en indsats indeholder, og hvordan vi dokumenterer på indsatsen, arbejder vi for, at få EG Sensum One til at levere og hente relevante data om borgeren fra andre systemer, naturligvis med det nødvendige samtykke.

"Derfor forventer jeg også et mærkbart løft i kvaliteten, når de fælles metoder som VUM 2.0,  FFB og de 12 sundhedsfaglige områder er implementeret som en del af dokumentationen på hele det specialiserede socialområde. For det gør arbejdet med forventningsafstemningen lettere, og det bliver mere klart, hvad der forventes, og hvad der skal følges op på", siger systemadministrator og projektleder i Frederiksberg Kommune, Ebbe Friis Holm.