Gift smart og i en fart
EG Vielse har fået en total make-over og helt nye moduler, så det er blevet endnu nemmere at få de vordende ægtepar gift smart og i en fart.
Med det moderne look og avancerede moduler til planlægning og prøvelser styrker produktet sin position som Danmarks mest udbredte vielsesløsning.
"Jeg tror, at mange af vores meget loyale kunder har savnet en opdatering af EG Vielse, for vi har fået virkelig positiv feedback på den nye version, hvor vi har fulgt op på en række af de ønsker, som kunderne er kommet med," siger Sales Executive, Peter Lund, EG.
Moderne brugergrænseflade
Den mest synlige opdatering af EG Vielse er kosmetisk, men det er ikke det eneste nye.
"Løsningen har fungeret upåklageligt uden tunge driftsproblemer, siden vi lancerede den i 2006. Brugergrænsefladen var måske ikke helt fuldt med tiden, så da vi alligevel skulle give løsningen en overhaling, har vi benyttet lejligheden til at implementere en række af de små og store forbedringer som drag & drop, der betyder noget for brugeroplevelsen i hverdagen", siger Peter Lund.
To nye tilkøbsmoduler
De største ændringer kommer dog i form af to helt nye moduler, Kalenderoverblik og Prøvelser modtaget fra Familieretshuset.
Kalenderoverblik gør det muligt for sagsbehandleren at overskue alle aftalte borgerlige vielser i egen kommune og invitere fx giftefoged og vidner direkte fravielsessagen.
Prøvelser automatiserer indhentningen af afgørelser fra Familieretshuset direkte i løsningen.
"Tidligere skulle sagsbehandlere bruge tid på manuelt at indtaste afgørelser fra Familieretshuset i EG Vielse. Nu sker det automatisk, og det sparer virkelig medarbejderne for en hel del tid", siger Peter Lund.
Ud over de to nye moduler, er der også sat gang i arbejdet med at gøre det muligt at sende Digital Post direkte til borgerne.
Tæt samarbejde med kunderne
Udviklingen af de nye moduler er sket i tæt samarbejde med landets kommuner, og EG Digital Welfare styrker nu samarbejdet med brugerne yderligere.
"Vi har både glade og loyale kunder, og det har vi fået bekræftet, da vi inviterede til et ERFA-seminar. Derfor vil vi fremover trække endnu mere på deres erfaringer og lytte til deres ønsker mere systematisk", siger Peter Lund.
Der er nu etableret en ideportal, hvor brugerne kan komme med deres ønsker til løsningen og sammen være med til at prioritere ønskerne i forhold til udviklingsplanen.